Information om Red Tower Brewery & Restaurant




Kontaktoplysninger
Iskele Cad. 80
07400 - ALANYA / TURKEY
(+90 242) 513 66 64 7
info@redtowerbrewery.com





Anmeldelse
21-07-2011 12:53 | Teejay
Red Tower Brewery & Restaurant er åbnet i 2005 og ligger i centrum af feriebyen Alanya's mekka af barer og diskoteker. Stedet er opført i flere etager med hvert deres tema. Eksempelvis er der en etage hvor der serveres steaks og internationale retter, en etage hvor der serveres sushi, en etage til traditionelle tyrkiske retter og på tagetagen er der indrettet skybar med flot udsigt over Alanya's havn der ligger flot oplyst om aftenen. I sommersæsonen er der udendørs servering på balkonen hvorfra havnen også kan betragtes.
Selvom bryggeriet har forholdsvis stor kapacitet, så brygges der ikke mange forskellige øl samtidig. Red Tower Brewery kører med en helles i det faste repetoire og igennem sæsonen skifter man med en alternativ øl som kan være en oktoberfest, hefeweizen eller en mørk lager. Det er synd at man ikke udnytter bryggeriets kapacitet bedre og brygger flere forskellige ølsorter, men måske er turisternes efterspørgsel ikke til andet end de meste almindelige øltyper, og da stedet lever 99% af turisme er det vel en meget fornuftigt disposition. Deres øl er brygget efter Reinheitsgebotet og der er ikke pillet ved typerigtighed. Det er velsmagende øl, men ikke noget der for alvor rykker.
Med hensyn til maden på stedet, så er der tale om store og velsmagende portioner af deres tyrkiske specialiteter. Jeg kunne nu godt at tænkt mig en god bockøl til det krydrede tyrkiske mad, men det kan man desværre ikke få.
  • Anmeldelse

© g2b.dk

0,03125