Information om Augustinerkeller




Kontaktoplysninger
Arnulfstrasse 52
80335 München, Tyskland
089 594393


http://www.augustinerkeller.de/





Anmeldelse
18-04-2011 08:34 | Wallenstein
En dejlig arketypisk Münchner Bierkeller, som er åben fra midt i maj. Snud ikke dig selv for den, når du er i München. Beliggenheden er inden for kort gåafstand af hovedbanegården, og et besøg kan i den grad anbefales en varm sommerdag. Ønsker man levende bayersk musik, skal man kikke ind (eller ud for vi er udendørs under skyggefulde kastanjetræer) mandag efter kl. 18. Publikum er mest lokalt, så her kan man opleve den ægte münchnerstemning. Augustinerkeller har 5000 pladser, men de fleste er konstant optaget eller reserveret. Kommer man om eftermiddagen, kan man dog sagtens få love at være på en plads et par timer for stamgæsterne kommer først om aftenen. Stemningen er god og lokal og betjeningen hastig og høflig men ikke til smalltalk. Bered dig på et hurtigt valg af drikkevarer, der er kun en øl Augustiner Edelstoff en typisk rigtig dejlig blomsterkrydret Münchener Helles. Den serveres kun i Mass - krus af en liter. Men det rækker da også mageligt en lille times tid dette herlige sted. Lad dig ikke som en af vort selskab friste til at bede om et mindre krus eller en anden slags øl. Det afvises venligt men bestemt. Til gengæld var tjeneren straks tilbage med en venlig forespørgsel om øllet smagte efter serveringen, men var hurtigt beroliget af vores salige smil – denne øl er perfekt på varmen. Når glasset er på bordet, så læn dig tilbage og lad den bayerske stemning med summende snak ved nabobordene, der blander sig med den hyggelig susen i kastanjekronerne over dig, synke ind. Der er over 100 over de mange bænke, der danner rammen om en perfekt sydtysk Bierkeller.
         
  • Billeder (3)
  • Anmeldelse

© g2b.dk

0,03125