Information om Vielanker Brauhaus GmbH & Co.KG




Kontaktoplysninger
Lindenplatz 1
19303 Vielank
Tel.: 038759-33588
Fax: 038759-33590
E-Mail: info@vielanker-brauhaus.de

http://www.vielanker-brauhaus.de/





Anmeldelse
19-05-2010 19:33 | Mary
Vielank er en meget lille by (meget mindre end Varde, he he (intern joke)). Der er faktisk ikke meget andet end 2 gader, nemlig hovedgaden og så "Venskabsgaden" (kan ikke lige huske, hvad gaden præcis hedder på tysk, men kan takket være en streamer i bagruden på en parkeret bil i byen huske, at Schweinbacke betyder noget rigtigt grimt på tysk). Nå, men byens størrelse gør, at selvom man er rigtig dårlig til at finde vej, ikke kan undgå at ende på marken, hvor der går urokser. Og alle veje i Vielank fører til dette bryghus. Heldigt!
Det er vores erfaring, at selvom der er mange værelser tilknyttet bryghuset, er der ofte fuldt booket i weekenderne. Er man derfor opsat på at besøge bryghuset og restauranten i en bestemt weekend, hvor alt er udsolgt, er der adskillige B & B i byen. Jeg ville blot synes, at det var synd at snyde sig selv for oplevelsen af at overnatte i deres ret så fine værelser/lejligheder. Samt at blive behandlet som VIP. Der er nemlig altid plads i restauranten til deres overnattende gæste. Sådan!
Maden på menu-kortet var tysk (hvilket ikke altid er min livret), men den overraskede positivt. Portionerne var store, og det lykkedes mig ikke at spise op på noget tidspunkt (lidt frås). Jeg kan anbefale deres "pizza"-snacks som deler til en øl, deres Dracula Steak og helt klart deres ur-okse rump. Ur-okse-menuerne varierer alt efter sæson.
Personalet er høfligt, og der ses en del stamkunder på bryghuset. Det gør besøget mindre turistet.
Alt ialt nogle hyggelige rammer til en romantisk weekend eller en god festtur med vennerne.
                  
  • Billeder (6)
  • Anmeldelse

Anmeldelse
18-05-2010 12:47 | KilkennY
I det store Naturpark Elbetal, ca. 80 km øst for Hamborg finder man Gasthausbrauerei Vielanker. Et fantastisk koncept bestående af hotel, bryggeri, restaurant og uroksefarm. Tjah, som sagt et fantastisk koncept, ikke mindst hvis man som jeg både har hang til god øl og godt kød. :o)
Vielanker Brauhaus restaurationen består af en reception der samtidig er butik hvor man købe blandt andet 5 forskellige glas, 2 slags pølse, skinke, 5-6 slags øl (både flasker og fad), 3 forskellige snaps, likør og bierbrand samt diverse sodavand, og alt er selvfølgelig produceret af Vielanker selv med påført logo. Efter receptionen finder man til højre den store festsal, lige ud er toiletterne (fine forhold), og til venstre kommer restauranten, baren og vinterhaven. Alt sammen er udført i mørkt træ med kakler med tyske ordsprog alle omhandlende øl, hvilket passer godt til de mange meter rør, lamper etc. udført i kobber/messing.
På fad serveres altid Pilsner, Dunkel, Weizen og Schwarz samt eventuelle sæsonøl. Maden er helt i top, og specielt hvis man vælger deres urokse specialiteter her man en overraskelse af de positive i vente.

Når man skal hjem til sin bolig, er der ikke mere end 50 - 100 meter, Her finder man top moderne værelser der er holdt 100 % efter bryggeriets koncept med blandt andet møbler i mørkt træ, selvfølgelig brændemærket med bryggeriets logo.

Som slut må jeg selvfølgelig ikke glemme at nævne deres Biergarten. Den er stor nok til mindst et par hundrede mennesker, med egen lille stråtækt bar, og er virkelig hyggelig ikke mindst når solen skinner.

Læs anmeldelser af alle øllene her: http://g2b.dk/?id=9&cid=2349

NB: Køreturen fra Esbjerg til Vielanker tog for os blot 4 timer, så står man pludselig en weekend og mangler noget at give sig til, er det forholdsvis nemt tilgængeligt. Husk dog lige at sikre en bolig, da de til tider kan være svære at få fingrene i.
                                             
  • Billeder (15)
  • Anmeldelse

© g2b.dk

0,359375