Pale Ale 2008-> fra Ølfabrikken
Pale Ale 2008->
Navn Pale Ale 2008->
Bryggeri Ølfabrikken
Første bryg 2008
Øl type American Pale Ale
Alkoholprocent 5%

Beskrivelse
Ølfabrikken Pale Ale er en kraftigt humlet pale ale med lang eftersmag og brygget med en smule karamelmalt for perfekt balance. Ølfabrikken Pale Ale fås både på fad og på dåse.


Genanmeldt af KilkennY
17. september 2013 22:09 af KilkennY
Købt til 3 kr i Netto. Måske verdens bedste Pale ale til prisen.
Farven er mørk orange og skummet hvidt. Duft af vanilje, karamel, sirup, humle, citrus og blomst. Smagen er sød af karamel, blomstret og med en god citrus præget humle.
Dejlig øl, og prisen taget i betragtning, måske endda den bedste. ;0)
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Masn
25. juli 2009 17:01 af Masn
Jeg undskylder mange gange, de anmeldelser, der er kommet op de sidste par timer, men vi var endt i en koncurrence om, hvem der kunne mase flest storblomstrede fremmedord ind i en anmeldelse.
Hvem der vandt, og hvem der tabte, skal stå i det uvisse i al elektronisk evighed.
Nå men nu til det væsentlige, nemmelig denne dejlige pale ale.
Nu skal man endelig ikke lade sig skræmme af at denne øl er på dåse - det var jeg i starten, men det er en rigtig dejlig og velsmagende pale ale.
Og skal man sammenligne pris i forhold til smag og indhold, så er man rigtig godt kørende med denne øl.
Her bliver du ikke snydt at salgsmæssige tillægsord på bagetiketten, her er det du køre ensbetydende, med det du nyder afkølet på terrassen.
Hatten af for en rigtig velsmagende og prisbevidst øl.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Henrik
22. juli 2009 19:15 af hennck
Har haft Ølfabrikkens Pale Ale i køleskabet adskillige gange - til stor moro. Denne uge (#30, 2009) sælger SuperBrugsen seks dåser for en tyver, hvilket foranledigede mig til erhvervelsen af 18 dåser. Har just sat den første til livs, og jeg er - som også de forgangne gange - svært begejstret af smag, fylde, farve og pris.

Jeg er ikke nogen stor IPA-ekspert (er ikke nogen stor ekspert ud i noget som helst, nu jeg fortrydeligvis tænker over det..!), men side om side med Brooklyns version, er denne en klar favorit.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ole
17. maj 2009 00:28 af Ole
Gourmetbryggeriet laver dejligt øl. Deres ølfabrikken-produkter er efter min mening geniale. Der er tale om velsmagene øl til en overkommelig pris – det koncept er vist ikke lykkedes for særlig mange danske bryggerier. Pale Ale er en kraftig humlet øl – vistnok amerikansk (blomsterduftende) humle. Den er, som typen foreskriver, ikke særlig kulsyreholdig og glider derfor let ned. Det kan godt være, at den var anderledes dengang Christian Skovdal docerede malt og humle, men til gengæld er den nu blevet tilgængelig for enhver. Jeg håber og beder til, at Harboe ikke ændrer på konceptet/smagen.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
16. marts 2009 00:20 af Sigmund
33 cl boks, Gladmatfestivalen i Stavanger, + en vennlighet av Cardinal Pub & Bar.
Det danske Ølfabrikken Pale Ale har inspirasjon både fra engelske og amerikanske pale ales. Humletypene som benyttes er Northern Brewer, Fuggles og Cascade.
Oransje til brun farge på ølet, moderat skum.
Der er et fint humlepreg i både aromaen og smaken, med hint av toffee. Innslaget av malt er ganske lett.
Dette er en god og lettdrikkelig pale ale som vil falle i smak hos mange. Skal det være en "dåse" - eller kanskje to?
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gamlegrå
23. februar 2009 21:57 af Gamlegrå
Daglig Brugsen 6 kr
Nydt i går i et forsøg på at dulme mine tømmermænd
Flot mørke gyldent bryg , som har et passende skumlag - duften malt præget , og der r begrænset humle af en Pale Ale at være - Den har en let smag som ikke bør skræmme nogen væk - men synes den mangler mere humlepræg , og generelt krop - men bevares til 6 kr er den udemærket , men synes det virker som et nedvandet produkt som skal sælges på Ølfabrikkens navn....
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
15. februar 2009 00:11 af KilkennY
Ølfabrikken / Gourmetbryggeriet på dåse til en rund femmer i Fakta.

Øllet er flot mørkt som en gedigen classic, hvilket også kan smages via karamelmaltenes sødme. Skummet er hvidt og holder ganske godt. Duften er maltsød og ganske forfriskende. Smagen er blød og sød og kulsyren svag. Eftersmagen besidder en svag bitterhed, som læsker og en fedme i øllet smører godt.
Jeg synes rigtigt godt om denne øl, og det at den fås til så få penge, styrker kun glæden yderligere... Godt gået!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
28. april 2008 08:14 af Maria
Dåsevarianten - efter at Gourmetbryggeriet har taget over.

Det er en mørk ravfarvet øl med et stort, flot og cremet skum. Duften er maltet, så maltet at jeg end ikke overvejer at dette er en pale ale, og da slet ikke den sædvanlige fra Ølfabrikken. Smagen er maltet og tynd og mangler den gode frugtighed og citrus som de tidligere årgange. Der er en let frugtighed og en meget let citrus og en meget let bitterhed.
Det var en skuffelse.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,234375