Struise Mikkeller fra Mikkeller
Struise Mikkeller
Navn Struise Mikkeller
Bryggeri Mikkeller
Første bryg 2007
Øl type Belgian Golden Strong Ale
Alkoholprocent 9%

Beskrivelse
Brygget på Deca Services, Woesten-Vleteren, Belgien

Alc. 9.0% vol. 330 ml.
En humlet blonde brygget på: vand, malt, humle, candy sukker, ale gær og krydderier. Mikkellers første venskabsbryg. I Vestflandern i Belgien findes et lille bryggeri der ligesom Mikkeller brygger på andre bryggeriers anlæg. Dette bryggeri er drevet af vores gode venner Carlo, Urbain og Phil, som kalder sig De Struise Brouwers. I foråret 2007 fik vi ideen at brygge en øl, som skulle være et symbol på vores nære venskab. Vi valgte at krydse en stærkt humlet Mikkeller øl med en kraftig belgisk blonde – Struise style. Struise Mikkeller er af Ratebeer.com valgt til at være nr. 2 i deres Worldwide Master Series!


Anmeldt af Ment0
22. august 2009 11:57 af Ment0
A bottle of your best bitter!

Ufiltreret humle samt alkoholsbombe. Man er på ingen måder i tvivl om mængden af humle tilsat dette bryg. Den er bitter på en måde som sjældent oplevelses. Men bitterheden overskygger også smagsnuancerne og det hele ender op med at smage af schweppes bitter lemon.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gerhard
26. marts 2008 08:14 af Gamlegrå
Løvbjerg 28 kr
Indbydende orange / karamelfarvet øl , meget diset udseende , kraftigt knitrende velduftende skum , som udsender en tydelig duft af bitterhumle - fyrrenåle - appelsin - sød grape ,

Den smager dejligt fyldigt og frisk - god balance mellem den bitre fyrrenålesmag , og en anelse karamel / malt . En god eftersmag som ender ud i en fin grapesnert . Synes igen at de har lavet en top øl
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ivan
16. februar 2008 21:45 af Ivan
Smuk ravfarvet øl med et meget fyldigt skum, dufter af neliker, græs og let af karamel.
Smagsindtrykket er kraftigt og præget af alkohol, bløde bær, karamel og afslutningen er lidt vag synes jeg. Jeg havde forventet mig rigtig meget af denne øl, hvilket desværre ikke blev indfriet. Jeg er pjattet med begge bryggerier, men hver især må jeg konstatere.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
4. januar 2008 16:09 af Maria
Det er et diset, varmt ravfarvet bryg med et stort, flot og cremet skum. Duften er præget af masser af frugtig humle, men den belgiske gær fornægter sig skam ikke. Det samme gør sig gældende for smagen, der har en hel del sødme og noter af frugt, citrus (mest de orange varianter), koriander, nellike og gær. Jeg er lidt ambivalent hvad helhedsindstykket angår - men resultatet er spændende, godt og anderledes
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,1601563