Son of Egon fra Bunny Brewery
Son of Egon
Navn Son of Egon
Bryggeri Bunny Brewery
Første bryg 2007
Øl type Foreign Extra Stout
Alkoholprocent 6,8%

Beskrivelse
Brygger(e) Mary og KilkennY Håndbryggeri Bunny Brewery
Profil KilkennY Brygdato24. maj 2007
Type Foreign Extra Stout Tappedato 20. juni 2007

Bryggerens egen kommentarer
Son of Egon er en Y-stout med det hele. Røg, kaffe og chokolade.

--------------------------------------------------------------------------------
Ingredienser
250 g kaffebønner, 700 g blokchokolade (Wissoll), 100 g Magnum (humle), 5 g klar urt.

Mæskning 30 min ved 50 grader, 30 min ved 60 grader, 60 min ved 70 grader, 15 min ved 75 grader
Gærtype London Ale Yeast - WLP013
Alcohol (%) Vægtfylde (OG) Vægtfylde (FG) Bitterhed (IBU) Farve (EBC) Volumen (liter)
6,8 1068 1020 - - 18

Mæskning
Malt / Div. tilsætning EBC Vægt(g)
Hvede Chokolate malt, Weyermann 800-1200 400
Røg malt, Weyermann 3-6 1500
Pilsner malt, Dragsbaek 4 3000
Black Carafa 1 800 200
Kaffebønner, hele - Santos Colombia fra Peter Larsen 250

Urt kogning
Humle / Div. Tilsætning Alpha(%) Vægt(g) Kogetid(min)
Magnum + chokolade 12,4 30 60
Magnum 12,4 30 30
Magnum + klar urt 12,4 40 5

Karbonering (gram per liter)
5g/liter
Eftergæring
6-12 måneder ved ca. 20 grader
Diverse brygnoter
Sparklet med 9 liter vand. Omhældt d. 1/6, 3/6, 8/6, 14/6 hvor vægtfylden bliver målt til 1017. Herefter tilsættes 110 g hvid sukker til 19 liter - 6g/liter. Den 20/6 omhældes og tappes øllen. Vægtfylden måles til 1020. Herefter tilsættes 90 g hvid sukker til 18 liter - 5g/liter.


Genanmeldt af kilkennY
22. juli 2011 22:12 af KilkennY
Glem alt om Son of Nekron, Son of Schopenhauer etc. For her er Son og Egon.
Dette fantastiske bryg, en hyldest til min far, er tilbage på banen. Efter et par dårlige flasker havde jeg erklæret øllet for dødt, men nej, nej, nej! Det er still Going Strong.
Øllet som er fra 2007, mere end fire år gammelt, er nu bedre end nogen sinde. Farven er kulsort og skummet stort, cremet, gulligt og ekstremt lækkert. Duften er mest af ristede mørke malte, men er samtidig domineret af chokolade, røg og ikke mindst den kraftige Magnum humle. Smagen er kraftig af alt, men det som er vildest er humlen og bitterheden. Den er moden lækker og uden sidestykke.
Øllen kan kun smages i Bunny Brewery’s bar, men det skal være snart, for der er kun få tilbage…
  • Anmeldelsen

Genanmeldt af KilkennY
15. oktober 2010 23:47 af KilkennY
Øllet er ganske syrligt hvilket lidt ødelægger oplevelsen. Det er dog stadig en fornuftig øl.

Farven er kul sort. Skummet er lettere brunligt og flot vedvarende. Duften er frisk og mørke malte, chokolade, kaffe og ristede malte. Smagen er tydelig humlet og desværre, som nævnt, ret syrlig. Eftersmagen bitter til den gode side.

Efter 3 år på bagen kan denne ikke få mere end 3 ud af 10 mulige. Den er vist gået over sin tid!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af sarek
22. august 2009 22:28 af sarek
Min første øl fra Bunny Brewery. (Tak til Maria for den).
Lige forvirrende som forsiden kan virke, lige så oplysende er bagetikken. Samtlige malttyper, humlesorten, de ekstra tilsætninger af kaffebønner og chokolade, brygdato og tappedato og selvfølgelig alkohol procent. Der mangler kun anbefaling af drikketemperatur og hvilket glas man bør bruge,-).

Øllet er sort og svagt skummende. En bitter syrlighed overdøver næste chokolade og kaffe-noterne. Måske er øllet over sin holdbarhedsdato eller måske har der været en infektion i min flaske. Ærgeligt for da der helt klart er interessant elementer i øllet.
  • Anmeldelsen

Genanmeldt af KilkennY
12. juni 2009 08:51 af KilkennY
Gensmagt til Mariannes 33 års fødselsdag, næsten 2 år efter tappedato.
Øllet står kulsort i glasset, skummet er kaffebrunt, tykt og cremet. Duften er mørke ristede malte og kraftig humlet. Smagen er ok lækker, men en ekstrem kraftig bitterhed spolere lidt afslutningen. Jeg tror det skyldes den lange mæsketid, hvor de hele kaffebønner kogte med...
Ellers en velsmagende og absolut drikkelig øl, som Father Egon nåede at nyde 2 styk af til fødselsdagen...
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Henrik
31. maj 2009 22:55 af hennck
Duften er godkendt af en fem-, en syv-, en 34- og en 39-årig (tre af disse fire har for øvrigt rig erfaring udi bryg og kan mønstre mindst én ølskæfert!).

Jeg rullede (ikke ulig manøvren i fysiklokalet førhen) flasken, indtil gæren var skyllet af flaskesiden, på hvilken den havde aflejret sig i køleskabet...bundfældet var i sin sidste konsekvens dog for hård en prognosticérbar kost for min tarmflora, hvorfor jeg undlod at udsætte min mave for de gråbrune flager, som mindede om oggerslam.

Duften er altså godkendt. Af de fire næser krystalliserede der sig to tasters, min kæreste og min ringehed...børnene afstod høfligt efter Heidis reaktion, for hun var ikke begejstret, to say the least. Det var jeg til gengæld. Magnum humlen, vil jeg påstå, er bryggets svengali. Jeg er ikke helvedes stærk i at udgøre smagsnoter men kan skelne og smage shit from shinola, og humlen svinger sværdet over samtlige øvrige sanseindtryk!

KilkennYs anmeldelse samt optiske øjebliksbillede kan jeg dog ikke helt genkende, vil jeg pointere. Der var ikke alverden skum, og Bunny har lavet bedre øl (Double Trouble, Sorte Slyngel, Smokin' Wheat Pineapple Edt.) men når dét er sagt: I am a believer of Sonnovagun (Son of Egon)!

(og nu vil jeg åbne en Sorte Slyngel, gu vil jeg sgu så!)
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
2. januar 2009 13:59 af Maria
Jeg indrømmer flovt at jeg nu har smagt over halvdelen af de 9340 oprettede øl her…..
Og når man skal vælge sin øl nr. 5000 her på Guide To Beers, hvad vil så være mere nærligende end at vælge en fra Bunny Brewery, der jo indirekte er en stor del af siden.... Valget faldt på Y-stout Son of Egon, dels fordi det jo netop er denne søn, Kenni, der er en tredjedel af vores dejlige side sammen med Morten og Brian, og dels fordi de sorte øl jo står mit hjerte nærmest...
Det er en kulsort øl med et stort, cremet skum. Duften er præget af ristet malt, let røg, chokolade, lakrids, let syrlig frugt. Smagen har en let sødme og en ristet bitterhed, noter af let røg, lakrids, kaffe, let bolcher (som der også har været mere eller mindre af i de øvrige Y-Stouts) og en citruspræget syrlighed. Det er som altid en fornøjelse at få lov til at smage Jeres dejlige øl, så nu får jeg lyst til at smage en Mary inspireret frugt øl en af de næste dage....

  • Anmeldelsen

Anmeldt af André
10. december 2007 22:10 af kask
Udseendet er som det skal være. Farven er kulsort, det cremede skum er lysebrunt.
Min lugtesans er meget dårlig, men alligevel kan jeg dufte kraftige noter af brændt malt og kaffe.
I smagen går den brændte malt og kaffen igen, andre noter er røg, chokolade, en anelse lakrids og lidt syrlighed. Det er helt utroligt så godt at procenterne er skjult, de anes blot som en let varme.

Røgen gør sig rigtig godt, i det hele taget er det en meget harmonisk og kompleks stout i den lette ende. Eneste minus er syrligheden som jeg ikke er så vild med, men det er nu alligevel en dejlig øl, som godt kan matche professionelle bryg som feks. Mikkellers Beer Geek Breakfast, hvor der også er tilsat kaffe.

Jeg vil afslutte denne anmeldelse med et filmcitat.
Skidegodt Egon !
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Egon og Margit
9. november 2007 22:19 af EgernGammelmoster
As father to Y har jeg kun et at sige om denne øl "it´s a damn good beer"
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
21. september 2007 22:50 af KilkennY
Hvilken fantastisk øl! Hvis jeg selv skal sige det, er den både mig selv og min elskede fader værdig. ;o)
Skummet er cremet som det kan ses på billedet. Duften er frisk, fyldt med blomme, humle chokolade og kaffe. Total lækker! Ja jeg roser lige mit eget bryg lidt. ;o) IGEN OG IGEN OG!
Smagen er kraftig præget af humlen, chokolade og kaffe, og den har en sødme som jeg sjældent har smagt magen til. Denne øl bliver med "næsten" sikkerhed et mesterværk som den gamle Y-stout 2005 når den runder de 6-7 måneder, om ikke bedre.
Sjovt nok smager jeg appelsin i eftersmagen, men det må den kraftige Magnum-humle.

Ønskes der smagsprøver af denne øl skal der nok lægges bestillinger ind snarest, da der ikke blev brygget ret mange liter... Desværre! ;o/
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,203125