Houblon fra Brasserie d´Achouffe
Houblon
Navn Houblon
Bryggeri Brasserie d´Achouffe
Første bryg
Øl type Specialty Beer
Alkoholprocent 9%


Anmeldt af André
31. juli 2009 21:35 af kask
Diset lysgul farve, Skummet er højt og tæt.
I duften er der noter af grape, citrus. Smagen byder på noter af grabe, citrus, fersken og lidt udefinerbar blomstret humle. Lige når øllet kommer indenbords virker bitterheden ikke særlig kraftig, men bitterheden tager hurtigt til og ender i en lang og tør finale. Kroppen er fyldig og alkoholen godt skjult.
Det er en velbalanceret og meget letdrikkelig øl, vel egentlig mere er en variant af en hommelbier end det er en IPA tripel. Det med korrekte titler tager belgierne ikke så tungt, men hvad gør det når bare øllet er godt.
Karakter: 10 ud af 10.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
3. april 2008 12:50 af KilkennY
Nydt på Delirium Tap House i Bruxelles som godnatøl. Øllet blev selvfølgelig serveret fra fad. Det blev selvfølgelig serveret i det rette glas, som selvfølgelig blev placeret på den rette ølbrik. Cool. ;o)
Øllet er frisk og mere let drikkelig end forventet, da den kraftige humlesmag først træder rigtigt igennem i eftersmagen.
Houblon er en god Ipa, nydt i perfekte omgivelser...
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
28. marts 2008 11:03 af Maria
Det er en varmt gylden, uklar øl med et stort, flot, cremet og meget holdbart skum. Duften er herligt præget af gær og humle, og masser af den, mest som blomst, let citrus og urter. Smagen er meget bitter, lidt ensidig først, men så snart øllet får mere varme (bør absolut drikkes ved stuetemperatur), folder der sig en masse oplevelser ud. Der er noter af citrus, især grapefrugt, urter, mango, og pludselig kommer der en let sødme og lækker karamel.
Det er en utroligt vellykket forening mellem belgisk og amerikansk - tusind tak Jan.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,078125