Mikkeller Santa's Little Helper 2006 fra Mikkeller
Mikkeller Santa's Little Helper 2006
Navn Mikkeller Santa's Little Helper 2006
Bryggeri Mikkeller
Første bryg 2006
Øl type Belgian Specialty Ale
Alkoholprocent 10%

Beskrivelse
Brygget på Gourmetbryggeriet, Roskilde, Danmark

En quadrupel brygget på: vand, malt (pilsner, special-B,

og caraaroma), hvedeflager, sirup, mørk kandis, mørk muscovado sukker, humle (northern brewer, styrian golding og hallertauer) og ale gær. Et par slurke af den mørke belgisk-inspirerede ale sætter juleræset i et helt nyt perspektiv. Karamelmaltens sødme og alkoholens varme tænder julelys i øjnene på selv den mest stressede julemand, så han mærker roen fra de belgiske trappist-klostre, hvis øl har inspireret Mikkeller. Sæt en frem på sofabordet, så bliver han glad. Ho, ho, ho.


Anmeldt af Gamlegrå
4. december 2011 18:09 af Gamlegrå
Dato udløb 24.12.2010
Mørkt øl med et rødligt skær & et fint & tæt skum, Dufter fortryllende - lakridskonfekt . marcipan . lidt anis. humle i et dejligt mix
Tydelig Belgisk insipreret med sine tunge noter og krydrede dufte - smagen er tung og med en mild % brændende fornemmelse i halsen stadig trods lagringen og humlen viser stadig tænder endnu - har en flaske af senere årg stående i hulen endnu heldigvis - mon ikk den skulle testes sammen med en gang grillet and i denne måned...............
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
1. august 2008 14:11 af KilkennY
Årgang 2006 er købt ved Aakjærs.dk i år 2007 og drukket sommeren 2008.

Santas Little Helper er en fantastisk blød og rund øl, som mest minder mig om en 3-4 år vellagret Semper Ardens Cristmas Ale. Farven er flot rød og skummet er råhvid. Duften er ren karamel og toffée, og smagen sød, krydret, bitter og måske lidt valnød eller blomme.

NB: På flasken står der at øllen kan holde sig juleaften 2010, men faktum er at denne øl kun holdte til sommeren 2008. ;o)
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ment0
1. august 2008 14:10 af Ment0
"Skal vi prøve noget andet end fadøl?" lød det pludselig fra Kenni – og det må man jo bøje sig for, når han vælger at hive en årgangsøl ud fra kølelageret – og hvilket et valg. Det er hævet over en hver tvivl at Mikkeller kan brygge øl, og hvis skulle komme i tvivl, så skal de bare smage Santa’s Little Helper. Her i en 2 års lageret version, hvor alkoholen virkelig kommer til sin ret i form af en blommeagtig fornemmelse som man også møder i Cuvée de Noel (laget version). Øllet er uklart og skummet er begrænset, men det er helt ligegyldig for den smag der møder en – er fuldendthed.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
2. januar 2007 14:58 af Maria
Julemandens lille hjælper har en flot, mahogni rød farve og et lækkert, cremet og gyldent skum Duften er præget af karamel, mørk frugt, kandis, ristet malt og aroma humle. Smagen er dejligt sød, krydret med noter af kandis, ristet malt, alkohol, mørk frugt et strejf af harpiks og en masse dejlig humle og god bitterhed. En juleøl af de bedre! 1792
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Finn
25. november 2006 23:42 af Finn
Jeg bliver mere og mere begejstret for dette bryggeri for hver øl disse øl-alkymister fra stenbroen fremtryller i troldmands-værkstedet.
Nu gik man lige og troede at man vidste hvordan en ordentlig jule-øl skal smage. Men denne øl er som at få et ordentligt los i r….. Først tænker man at der må være et eller andet gået galt med øl kontra etiket. Men nej, man får en belgisk inspireret juleøl fra Mikkeller, som ikke drukner i søde frugter og tilsætningsstoffer, og som lige provokerer smagsløgene en ekstra gang med sin udtalte bitre og på samme tid fyldige eftersmag. Der smages lidt bær og malt, men ingen kanel, nelliker og banan, som man ellers er blevet vænnet til i mange juleøl.
Dette er en øl som jeg tror kunne dele vandene blandt øl-interesserede- jeg er nok mest for!
Flot diset ravfarvet og et velduftende, men hurtigt svindende skum er første indtryk – duften stærk og lidt vinøs.
Solgt til mig i Vinens Verden, Odense af Ølmunden (Carsten), som anbefalede nogle stykker til lagring i kælderen et par år. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Denne kraftige sag kunne godt blive et hit om et par år, men forsøm ikke at give den en chance allerede nu.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,125