Semper Ardens Christmas Ale 2006 fra Carlsberg Danmark
Semper Ardens Christmas Ale 2006
Navn Semper Ardens Christmas Ale 2006
Bryggeri Carlsberg Danmark
Første bryg 2006
Øl type Belgian Dark Strong Ale
Alkoholprocent 8,3%


Anmeldt af Nu er det jul igen (jan)
24. juli 2007 22:54 af Janchik
Jow jow nu når man nu kan finde den slags om sommeren så hvorfor ikke..... Uklar mahognirød farve, med et flot cremet skum der dog synker ret hurtigt. Duften er ret sprittet, men der er noter af rørsukker, krydderier og sødme. Øllet er fyldig, med smag af rørsukker, let lakrids, koriander, sødme, men alkohollen er for tydelig. Nu er den jo i belgisk stil og med visse undtagelser er mørk belgisk ale ikke lige mig. Den er udmærket og ikke dårligere end meget andet belgisk, men ikke et genkøb. 6 af 10
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ivan
8. maj 2007 21:09 af Ivan
flot grumset ravpræget farve med et pænt cremet tætsidende skum, dufter dejligt af nødder og diverse vinteragtige krydderier. Smagen er bitter men samtidigt præget af en rund karameliseret smag. afslutningen er fin bitter. Den lokale netto har spandevis af denne juleøl stående, så jeg vil købe et par i kælderen til senere brug.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Jonas
21. marts 2007 19:14 af Mr_Bungle
Jeg fik denne udgave af Semper Ardens juleøl her et lille halvt år efter jul. Til forskel fra min oprindelige oplevelse med denne øl (årgang 2004) var jeg denne gang lidt skuffet. Den er stadig krydret som julen, fyldigt fed og velsmagende, men den har desværre også en temmelig kraftig alkohol-snert, der leder mine tanker på afveje fra en ellers god oplevelse. Jeg tror jeg vil holde mig til de par eksemplarer jeg har i kælderen fra tidligere år, og så stoppe med at købe den igen.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
16. december 2006 17:11 af KilkennY
Til 5 kr. flasken grundet en prisfejl hos Super Brugsen på Strandbyplads i Esbjerg, kan man vel ikke tillade sig at klage over prisen. ;o)
Øllet står flot orange med et cremet skum i det elegante og flotte plastik engangskrus som vi har fået udleveret til Sims´s juleklip 2006. Duft og smag er krydret, så tankerne straks ledes mod juleaften.
God juleøl til fornuftige penge. ;o)
  • Anmeldelsen

Anmeldt af P
26. november 2006 11:47 af Pman
Stadig en af de beste juleøl på markedet efter min mening. Og jeg har netop smagt sidste års udgave med et års ekstra lagring ... KANON. Se min genanmeldelse af Christmas Ale 2005. Virkelig et trick der betaler sig, det med at indkøbe så kraftig en øl som denne, og så lad den ligge til julen året efter. Det bliver den het fantastisk af.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,125