Geniuss fra Ørbæk Bryggeri
Geniuss
Navn Geniuss
Bryggeri Ørbæk Bryggeri
Første bryg 2006
Øl type Dry Stout
Alkoholprocent 5%

Beskrivelse
Ørbæk GENIUSS Extra STOUT, 0,5 l. Alc. vol. 5% er en mørk og fyldig øl, brygget efter gamle Irske traditioner. GENIUSS Extra STOUT har et cremet og fyldigt skum med en let smag af kaffe og chokolade. Den er velegnet til mange typer mad, men vi kan specielt anbefale den til ost, skaldyr og fi skeretter, eller blot som den er. !
Nydes ved 8-10 C´.


Denne øl hedder også:
   Rappenskralde Porter fra Ørbæk Bryggeri



Anmeldt af Sigmund
5. maj 2011 12:20 af Sigmund
50 cl flaske, kjøpt i Danmark. Alk. er 5%. Økologisk.
Svart farge, rødbrun i høylysene. Høyt til moderat beige skum.
Røstet aroma med toner av mørk sjokolade, lakris og kaffe.
Den nokså tørre smaken har innledningsvis noen hint av syrlighet, og munnfølelsen kunne vært fullere. Moderat røstede toner av kaffe, hint av kakao, "støvet" humle i avslutningen.
Grei nok, men ikke den beste stout jeg har smakt.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af JanLaursen
20. august 2010 23:34 af JanLaursen
Kulsort øl med flot og ret stabilt cappucino-skum. Duft af (især) røg, ristet malt og et touch af mormors kolde efterkrigs-kaffe a la Richs. Lovende - og heldigvis lever smagen op til duften: ristede, røgede toner med ret stor mundfylde og en lækker cremet tekstur. Lang, tør, bitter eftersmag. Imponerende at den kan sparke så meget røv med en ABV på kun 5 pct. Det "irske" som etiketten omtaler fortaber sig dog noget - og godt det samme. En sjælden thumbs-up til det ellers lidt kedelige Ørbæk Bryggeri herfra.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY & Mary
21. april 2007 22:43 af Mary
KilkennY synes selv, han har fortjent en god øl, fordi han nu en hel dag har udholdt en rappenskralde... Mary synes nu ikke selv, hun er så slem. Så længe tingene bare bliver gjort på den rigtige måde...
Nej, spøg til side. Der skal meget til at efterfølge en Fullers Vintage (især en, der har lagret på flaske i 8 år), så valget faldt på denne spøjse øl.
Det er en lækker, blød og rund porter med masser af power. Der er en dejlig, fyldig smag af kaffe og chokolade, som blandes godt med den brændte malt. En virkelig god porter.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Rasmus
10. april 2007 00:32 af Rasmus
Ørbæks øl har sjældent begejstret mig nævneværdigt, men jeg må indrømme, at jeg i dette tilfælde letter på hatten for det lille fynske bryggeri, der i tidernes morgen var på forkant med den danske ølrevolution. Navnet snyder nu lidt, for det er nu meget mere dansk porter end irsk stout, vi har at gøre med her. Et "faktum" der efter min mening ikke tager det mindste fra bryggen. Sine fem runde procent taget i betragtning er det en kraftfuld størrelse, der smager som en god porter skal - af karakteristisk brændt malt, lakrids og andet godt. Prøvede brygmesteren at plagiere en Guiness, som navnet kraftigt indikerer, dumper han med et brag, men kun fordi det er en helt anden øl. Jeg drak den just efter en Guiness og bortset fra skumhatten, var der altså klasseforskel i fynsk favør!

Det er ikke et mesterværk Ørbæk her har begået, men det er absolut slet ikke dårligt.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Kask
14. februar 2007 22:49 af kask
Bryggeriet omtaler det som en øl, så noget kunne tyde på at Geniuss er en undergæret øl, lidt tyndt at det ikke er med i beskrivelsen.
Skummet er ret beskedent og falder ret hurtigt. På etiketten proklameres det at den er lavet efter gamle irske traditioner, det er i så fald en ret fordansket udgave der er kommet ud af det. Skummet og carboneringen er ret pilsneragtig, mundfølelsen er derfor heller ikke speciel rund og cremet som jeg kender det fra de irske stouter.
Smagen er præget af chokolade og en hel del kaffe, samt en underliggende syrlighed jeg ikke bryder mig om, bitterheden går igennem mod slutningen og giver en god tørhed. Alkoholen anes som en behagelig varme.
Det er ingen dårlig øl, men den kunne godt have noget mere dybde og kompleksitet i smagen.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ivan
10. februar 2007 22:17 af Ivan
Kulsort i farve, moderat cremet skum
Røget sødme i duften, kraftig og fyldig
i smagen med et bittert harmonisk bitter
eftersmag der holder ved.
Spændende stout fra Ørbæk til en billig
penge, købt i Netto for 20 kr.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Blom
17. december 2006 18:35 af Mr_Bungle
Skænket i det tulipanformede glas fra Ørbæk. Fint skum. Duften præget af ristet malt og mørk chokolade. Udmærket fylde. Smagen præget af mange malte med en fin bitterhed. En god stout fra Ørbæk, der endda holder sig til fine 5 procenter! Den var værd at vente på.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
4. november 2006 16:15 af Gamlegrå
Horsens 06
Må indrømme at i vores stabile brandet var d navnet - mere end vores evner som fængede - en spændende let bitter duft m en godt ramt eftersmag , hvor trods de beskedne % fåes en dejlig tør bitterhed & længde
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
2. november 2006 16:04 af Maria
Ølfestival Horsens 2006. Det er en kulsort øl med et ekstremt cremet og lækkert skum her i fadudgaven. Duften er præget af chokolade og mundfølelsen er fed og god. Smagen er præget af ristet malt, chokolade, let sødme, og der er lakrids i finalen.
UHM, siger jeg bare et lille mesterværk (eller rettere genistreg, som navnet antyder) med masser af smag, og fylde trods sine kun 5% - godt gået!! 1632
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,203125