Sort Hvede fra Indslev Bryggeri
Sort Hvede
Navn Sort Hvede
Bryggeri Indslev Bryggeri
Første bryg 2006
Øl type Dunkelweizen
Alkoholprocent 6,5%

Beskrivelse
Måske er vi de første, der brygger denne sjældne øltype? Normalt brygger man stout på bygmalt, men Sort Hvede er brygget på godt 50 % hvedemalt. Sort Hvede er derfor mere rund og blød – og ikke så skarp som normal stout. Sort Hvede er helt sin egen.

Sort Hvede er brygget på mørke malttyper, heriblandt en røgmalt, der giver øllet en fin røget og lakridsagtig smag. Øllet dufter svagt af kaffe og har lette noter af mørk chokolade. Sort Hvede giver en god mundfylde og har et mørkt, cremet skum. Nyd den foran kaminen på en stormfuld efterårsdag efter en lang gåtur i skoven – eller til kraftige gryderetter, vildtkød eller skimmeloste. Server øllet kælderkoldt i et højt glas, så aroma og skum får lov at træde frem. Ryst de sidste 10-15 ml inden opskænkning.


Anmeldt af Wallenstein
15. oktober 2011 09:46 af Wallenstein
Jovist, Gamlegrå – der laves mere end hæderligt hvedeøl i Dannevang. Og en endnu bedre nyhed er, at det ser ud til, at du endnu har den allerbedste til gode . Et lykkeligt ægteskab mellem hvedeøl og stout i form af en herlig øl fra Indslev Danmarks bedste hvedeøl bryggeri. Og var andet at forvente med en brygger – Stefan Stadler – der har rødder i Bayerns hjerte - Hofbräuhaus i München. Øllet har kraftigt cremet og lækkert brunt skum, og selve øllet er kulsort. Duften er frugtig og sødlig med kaffe, stout og lette røgtoner. Som det sig hør og bør i en hvedeøl er mundfølelsen blød, rund og feminin, men der er alligevel maskulint gods og frugt, så det klodser. Ristet malt, sort kaffe, chokolade, lakrids og en anelse røgmalt banker igennem, så enhver hvedeølentusiasts briller må dugge. Efter min mening Indslevs og Danmarks bedste hvedeøl. Købt i Coop. Både Sort Hvede, Spelt Bock og Hvede Bock fra Indslev fås pt. i mange Fakta butikker for kr. 15.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
23. september 2011 13:31 af Sigmund
50 cl flaske, fra Dagli’brugsen Skødstrup. Alk. er 6,5%. Noe sediment i flasken.
Svart farge, høyt brunt skum.
Aromaen har toner av kaffe, St. Hansbål og røkt kjøtt.
Myk munnfølelse. Smaken har toner av mild kaffe og røkt kjøtt, et touch av frukt og sjokolade i avslutningen. Hint av lakris i ettersmaken, men bare etter en stund.
Bra saker, men kanskje litt for mye røkmalt i en ellers myk og sart hvetestout.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af JanLaursen
5. marts 2010 00:33 af JanLaursen
For ikke at gentage de øvrige anmeldelser: ud over at det er en usædvanlig velsmagende og velduftende øl, så er det der afskiller Sort Hvede fra andre stouts især den liflige kulsyre. Den parret med den bløde men mørkristede og usædvanligt harmoniske maltblanding (inkl et fint strejf af lakrids) er måske hemligheden bag denne sexede og pirrende stout. Let's get lost!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ment0
25. juli 2009 13:05 af Ment0
Ja, 4 stk. for 100 kr. i brugsen i Skjern.

Efter at have smagt den på fad på Chr. 4tal i Odense - så er jeg blevet helt vild med den. Alle de almindelige mørke smags- og duftnuancer er tilstede. Øllet er fyldigt og skummet er tilstede. Der er virkelig forskel på mørke hveder, men her bliver man helt sikkert ikke skuffet.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
25. juli 2009 12:36 af KilkennY
Købte 4 stk. for 100 kr. i brugsen i Skjern.
Sort hvede er ikke overraskende helt sort, mens skummet er flot lyst kaffebrunt. Duften er af kaffe og sorte malte. Smagen er rigtig god og indeholder røg, kaffe, chokolade og måske lakrids. Afslutningsvis bliver øllen god bitter og derefter sød.
Spændende og god øl som helt sikkert vil blive købt igen.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af André
2. maj 2007 21:07 af kask
Farven er kulsort, det nougatfarvede skum er tæt om end noget lavstammet.
I smagen finder jeg en god brændthed og beskedne noter af mørk chokolade og lakrids, og så er der røgmalten som lige giver oplevelsen en ekstra dimension.
Mundfølelsen er fed og olieret, øllet kunne måske godt have noget mere tyngde, men nu er det en hvedeøl, og det giver jo en hvis lethed når man putter hvedemalt i sit bryg.
Sort Hvede er en velafbalanceret og spændende øl, især hvis man som jeg er til røgmalt.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Jonas
21. marts 2007 19:01 af Mr_Bungle
Mulmsort øl med tæt skum. Man fornemmer klart kontrasten mellem porter og hvedeøl, der gør den både humlet og sød på en dejlig måde. Det er en god øl, som absolut tåler gentagelse fra ganen!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
31. oktober 2006 14:39 af Gamlegrå
Skulle gætte hva d var de havde købt t mig - mit første bud var Brown Ale - så måtte dufte og kunne svagt ane Hvedens sødme ....men ozze en kende brændthed , så måtte give op - men en spændende øl m en masse fine smage i - absolut et forsøg mere værd
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
30. oktober 2006 17:17 af Maria
Ølfestival Horsens 2006. Det var med stor spænding at jeg smagte denne øl, som nr. to på festivalen. Dels var jeg blevet glædeligt overrasket over Julehveden, men et eller andet lokkede mig ved tanken om en hvede, der signalerede sort både med etiket og navn.
Den ER sort og har et stort flot skum, og duften leder (som jeg havde håbet) tanken hen mod en stout - spændende... Duften er præget af lakrids og kaffe, mundfølelsen er forholdsvis fed og smagen er dejlig. Lakridsen går stærkt igennem, og minder meget om smagen på de helt specielle sødlige og lakridsrene "Lakris Reimar", som en af vore gode venner Mogens køber med hjem fra Island. Der er også et strejf af røg og chokolade - det er en dejlig sort hvede. Jeg har siden smagt den igen, og da var lidt af magien forsvundet, så derfor ser anm. nu sådan ud. 1616
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,1367188