Høstbryg fra Aarhus Bryghus
Navn Høstbryg
Bryggeri Aarhus Bryghus
Første bryg 2006
Øl type Christmas/Winter Specialty Spiced Beer
Alkoholprocent 8,5%

Beskrivelse
Høstbryg er brygget til den koldere tid, vi nu går i møde. Det er en stærk fætter på 8,5% alkohol, brygget på pilsnermalt, münchenermalt, karamelmalt og farvemalt, tilsat en sjat æblesaft, og krydret med en ordentlig nævefuld af aromahumle.

Smagen kan bedst beskrives som en "winter-warmer", noget der varmer i en kold tid. Der er sødme fra den stærke øl, en smule syre fra æblerne til at friske op, og bitterhed fra humlen, der hænger længe i munden.

Nyd den til en kraftig gryderet, eksempelvis på vildt og svampe, eller drik den ved pejsens skær. Høstbryg kommer i et begrænset oplag og vil være til salg indtil Julebryggen kommer i handelen.

Høstbryg fås filtreret på 60 cl flaske eller ufiltreret på 30 liters fustage.


Anmeldt af Maria
17. januar 2008 12:44 af Maria
Det er en let uklar og ravfarvet øl med et lille skum. Duften er præget af malt, let sødme, karamel, syrlighed, let krydret æble. Smagen har noter af malt, karamel, sødme/syrlighed (lidt skarp), let frugt og en let bitter finale. Det er i min mund en noget uharmonisk øl, som jeg i hvert fald ikke køber igen.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,03125