Jackie Brown fra Mikkeller
Jackie Brown
Navn Jackie Brown
Bryggeri Mikkeller
Første bryg 2006
Øl type American Brown Ale
Alkoholprocent 6%

Beskrivelse
Brygget på Gourmetbryggeriet, Roskilde, Danmark

En brown ale brygget på: vand, malt (pilsner, munich, crystal, brown, pale chocolate og chocolate), havreflager, humle (nugget, centennial og amarillo) og ale gær.

Hvis det havde været Quentin Tarantinos heltinde Jackie Brown, fra filmen af sammen navn, ville hun nok bare have sagt, »Shut your raggedy ass up«, og så havde det ligesom været det. Men nu er det Mikkellers Jackie Brown, og den er noget mere mild i munden. Faktisk ender den flotte, brune øls karakteristiske ristede maltsmag nærmest som chokolade på tungen. Og så ville det ikke være en Mikkeller øl, hvis den ikke var velhumlet.


Anmeldt af André
9. november 2008 22:06 af kask
Rødbrun. Skum er der ikke meget af.
Duften rummer noter af fyrtræ, kakao og kaffe. Smagen byder på noter af kakao, kaffe, nødder, fyrtræ og syrlige bær.
Det er ikke en helt almindelig Brown ale. Den er ret kraftig i udtrykket og virker ret stoutagtig, og så er den ret bitter, denne bitterhed , hænger ved længe efter man har nedsvælget øllet. Endelig er der ikke meget restsukker, så den virker lettere tør. Humleprofilen minder en hel del om den sammensætning der er brugt til 'All Others Pale'.
Jackie B er meget kompleks og velbalanceret. Det kan ikke blive meget bedre, så ud fra 13 skalaen vil jeg give den 11.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Christian
15. marts 2007 03:09 af Christian
Mørkebrun med et skær af rødt og med et smukt lysebrunt skum. Malt og chockolade i aromaen, med en perfekt afstemt humle - perfekt efter min smag i hvert fald, mens Ale 16 fans nok vil blive chokerede...
Smagen har en syrlig bitterhed som kaffe, med rigelig humle, og ikke meget af Newcastle´s nødder eller danske brown ales (Refsvindinge, Carls, Royal) kedelighed.
Jeg er en stor fan af Pam Grier, men det var altså øllets skyld at jeg stemte på denne her i første runde af Danske Ølentusiasters afstemning om årets ølnyhed 2006.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY & Mary
25. februar 2007 20:11 af KilkennY
I Odense bor der en meget rar mand. Han hedder Carsten. Han kan godt lide øl. Han arbejder med at sælge øl. En dag får han besøg i sin butik. Det er tre personer, der også godt kan lide øl. Carsten spørger, om de har tid til at smage en øl. Det har de. De smager en Jackie Brown Ale. Mmm, den er god, siger de.
Noget tid senere snakker den ene af dem, der godt kan lide øl med den anden af dem, der godt kan lide øl. Den ene spørger den anden om, hvad for en øl, der er god. Den anden svarer, at alt fra Mikkeller er godt.
Noget tid senere får den anden af dem, der godt kan lide øl, en øl af den ene af dem, der godt kan lide øl. Det er denne Jackie Brown Ale. Ih, tak siger den anden af dem, der godt kan lide øl. Den glæder jeg mig til at smage.
Noget tid senere drikker den anden af dem, der godt kan lide øl og den tredje af dem, der godt kan lide øl, denne øl. Uhm, siger de, den er god. Den er sød, siger den anden. Ja, og bitter, siger den tredje. Ih, hvor er vi glade for denne øl, siger de begge.
Og så drak de resten af øllen og var glade og fornøjelige.
Godnat, og sov godt...

NB: I skal forestille jer, at denne anmeldelse er læst højt af Thomas Winding...
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Slemmert og hund
13. februar 2007 13:26 af Slemmert
Suveræn øl med fokus kvalitet. Fed etiket fuldender denne oplevelse. God brændt choco-malt/kaffe duft. Smuk mørk-rød-brun farve og lækkert skum. Smager rigtig godt som en blanding mellem en brownale - mild stout. En god fætter til Brooklyn´s Brown Ale. Dejlig fylde med et godt humlemodspil - en rigtig harmonisk øl. Måtte gerne have en lille smule mere restsødme.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Jan
4. februar 2007 21:03 af Janchik
Så efter man endnu engang sad stille sammen med en ven og takkede maria for at hun lod os smage den fantastiske beer geek stout var turen kommet til den sidst - ta da - finalen. Vi havde drukket masser af vand i mellemtiden og renset smagsløgende godt og grundigt - vi kunne ikke lade være med at drikke den sidste af mikkeller øllene. Mørkebrun øl med råhvidt skum. Dejlig duft af nybagt kage, chokolade og lidt ristet malt. Let mineraltonet mundfølelse, med dejlig smag af kage, chokolade, dejlig sødme uden at blive kvalm og en let bitterhed der sætter ind mod slutningen. Bortset fra min egen mere humlebetonede brown ale, kan brown ale ikke blive bedre end det her. 9,5 af 10. Tusind tak til Maria for alle øllene - det var ren nydelse Du er sej
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
2. januar 2007 23:47 af Sigmund
RBESG 2006 i Göteborg, Grand Tasting. Mørk brun farge, lavt lysebrunt skum. Meget fin røstet aroma med toner av ferske kaffebønner, eik og aromahumle. Fin smak av søt kaffe, deilig røstet, vinøse toner. En meget god øl!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Blom
7. november 2006 17:46 af Mr_Bungle
Fremragende brown ale, ja faktisk den bedste jeg til dato har smagt! Der er et flot tæt afroskum på Jackie, og hun dufter himmelsk af ristet malt og kaffe. Vidste man ikke bedre, kunne man godt have bildt sig selv ind, at der var tale om en rapkæftet porter. I smagen går bitterheden kraftigt igennem på en baggrund af ristet malt. Jeg har brugt over en time på at nyde den og er ikke færdig endnu. Blændende gået af Mikkeller nok en gang.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gerhard
4. september 2006 19:11 af Gamlegrå
R ikke så vil igen m Brown Ale`s - Men sælgeren & Maria fik mig fællesskab overtalt ........Og tak for d - Vil nærmere kalde d for en mild Stout , en herlig karameliseret brændthed - let kaffe - røg m.m. Absolut en positiv overraskelse
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
12. august 2006 13:14 af Maria
Det er med stor spænding, jeg åbner denne flaske, for kan de gode takter fra Stateside IPA vare ved?
Det er en meget mørkbrun øl med et flot skum. Næsen mødes af masser af ristet malt, chokolade, kaffe og gær. Smagen er vidunderlig - og måske DEN bedste Brown Ale (ud af mange), jeg har smagt. Der er masser og masser af ristet malt med noter af chokolade og kaffe - og der er masser af humle, der giver en skøn, krydret bitterhed.
Det er en rigtigt velbalanceret, fræk og flot øl, der fortjener stor ros!
Købt i Ølkonsortiet i Ålborg august 2006, pris 62,- - 10 % til DØE medlemmer.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,203125