Cuvée van der Keizer (2006) fra Brouwerij Het Anker
Cuvée van der Keizer (2006)
Navn Cuvée van der Keizer (2006)
Bryggeri Brouwerij Het Anker
Første bryg 1999
Øl type Belgian Dark Strong Ale
Alkoholprocent 11%

Beskrivelse
Hvert år den 24. februar, på Charles V´s fødselsdag, brygges Gouden Carolus Cuvee van der Keizer i en begrænset mængde og med fokus på den ypperste kvalitet og traditionen.

Dette unikke bryg, hvor der kun er anvendt ekstra fine belgiske humler og med en højere alkoholstyrke, garanteres en bedre udvikling over tid, en den allerede kendte Gouden Carolus.
Denne øl, er som alle bryggeriets øl brygget på 100% rene råvarer, uden brug af preserveringsmidler, tilsætningsstoffer og kemikalier. Øllen tappes på 75 cl. flasker og lukkes med at kvalitetsprop. God til flere års opbevaring.

Hvert år er offentligheden inviteret med til at deltage i brygningen. Gouden Carolus Cuvee van der Keizer kan kun købes på bryggeriet og vil ikke kunne findes i supermarkederne.
Det er en speciel gave til enhver ølelsker ved forskellige lejligheder. Det er en eksklusiv øl med en fin oplevelse af raffineret smag og ekstraordinære dufte.


Anmeldt af Wallenstein
26. marts 2014 20:30 af Wallenstein
Det her må vist være i den ægte belgiske formel 1 klasse. I hvert fald er det første gang jeg har oplevet, at kvindelige prøvesmagere henfaldt til tavshed efter at have sunket første slurk. Og ja andægtigheden er i den grad på plads, men der er ikke just tale om nogen decideret madøl, men bestemt ikke uegnet til hygge, knas, stærk ost, kaffe og kage. Til 75 kr. - 1 kr. pr. cl. - kan man med rette forvente en rimelig oplevelse, så forventninger var høje, tårnhøje, men de blev i den grad indfriet. Smagen er så fyldig, sødmefyldt og nuanceret, at den næsten ikke kan beskrives, mens et regiment af duft og smag mørk tørret frugt, kandis, karamel og portvinsagtige toner marcherer over smagsløgene. Procenterne er tårnhøje og de varmer men bliver aldrig sprittede. Hvis du er vindrikker skal du godt nok op på mindst det dobbelte for en 75 cl. flaske, hvis du skal matche dette mørke fløjelsbløde unikum. Først smagt i Mechelen og siden opdaget i Danmark til den dobbelte pris. men koste hvad det vil - denne øl skal bare smages mindst once in a life. Øllet skulle være det samme de sidste år, men oplevelsen vil efter den belgiske bartender ændre sig med alderen. Selv satsede han på at prøve den af efter 10 års lagring efter Het Ankers egen anbefaling. Min flaske var i så fald det rene barnemord, men i den grad en død i skønhed.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
4. november 2006 16:37 af Gamlegrå
Horsens 06

Hu hej da en kraftkarl - fyldt m søde dadler - nødder - abrikos - bær m.m r duften - smagen r præget de gode tocifrede % - men ikke sprittet - langtfra - masser af længde & dybde i smagen & eftersmagen - virkelig en topøl - tror den vil kunne nydes endnu mere v lagring i flere år - ærgrer mig Svenskerfavet over jeg ikke købte en af Robert dernede
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,046875