Ærø Indian Pale Ale fra Rise Bryggeri
Ærø Indian Pale Ale
Navn Ærø Indian Pale Ale
Bryggeri Rise Bryggeri
Første bryg 2006
Øl type English IPA
Alkoholprocent 5,5%

Beskrivelse
Marstal India Pale Ale er traditionelt brygget af vand fra Rise, Pale Ale bygmalt, tørristet hvede, sukker, engelsk First Gold humle, armerikansk Cascade humle samt engelsk overgær, der er tilsat ascorbinsyre (E300). Resultatet er en kraftig, aromatisk ekstra humlet og smukt gylden ale. IPA'en er en klassisk sejlerøl, med stolte traditioner - brygget første gang i kolonitidens England - den ekstra humle gjorde det muligt for øllet at holde sig under hele den lange sejlads til Indien - rygterne vil vide at englænderne blev så glade for IPAèn at den nu er en af de mest populære øl i England.


Anmeldt af Wallenstein
3. juli 2015 21:02 af Wallenstein
Pænt blødt hvidt skum over det gyldne øl, som dufter sødligt og krydret. Maltsiden er karamelpræget og sødlig til let sød, men humlingen er mere aromatisk end egentlig stærk bitter som det oftest er tilfælde i IPA'er. Bitterheden, som har stærkt citruspræg. træder først frem i eftersmagen. Langt fra IPA skriver nogen, mens jeg synes den er rigtig god og læskende her efter, at jeg i fugtigvarmen har klippet et pænt stykke af hækken. En rigtig god IPA for folk, der foretrækker aroma og små fine nuancer for kraftig bitterhed. Dertil kommer at aromaen er meget bredspektret og giver mig mulighed for at fornemme smagsindtryk, som den normale ætsende IPA bitterhed ellers dræber hos mig.
  • Anmeldelsen

Genanmeldt af KilkennY
25. juni 2010 20:35 af KilkennY
Ærø Indian Pale Ale fra Rise Bryggeri blev smagt til en gang god grill hos de gamle i Tjæreborg.
Øllet er flot gult/orange, filtreret og med et pænt holdbart skum. Da jeg sidst anmeldte øllet i 2006, kan jeg læse at jeg ikke var synderligt imponeret, men jeg må erkende at jeg i dag var af en helt anden opfattelse. Duft og smag faldt nemlig i rigtig god jord hos undertegnede. Specielt sammensætningen af de to humler, cascade og first gold gjorde stor positiv indtryk på mig.
Ærø IPA er ikke noget mesterværk, ikke kraftigt humlet, ikke nogen wauw-IPA-oplevelse af de helt store, men i stedet en god let drikkelig og velsmagende en af slagsen, og for det skal den have 6½ ud af 10 mulige i karakter.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Jan Laursen
11. september 2009 22:55 af JanLaursen
Sær IPA. Smagte den første gang i 2006. Den gang var den decideret ringe. Nu er den bare - ligegyldig. Meget svag humleprofil. Meget maltet - nærmest madeira-agtig. Ikke en god øl. Og i al fald ikke det jeg forstår ved en IPA.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
11. april 2008 20:40 af Sigmund
Smaksprøve fra flaske, RBNAG 2007 i Grimstad.
Gylden farge.
Fin humlearoma (First Gold, Cascade).
Tynn munnfølelse. Noe humlebitterhet, men lite annet. Tørr. Mangler et nærvær av malt.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
8. maj 2007 07:59 af Gamlegrå
Smagt til Kylling i karry m villige ris m.m
En let duft af blomster - meget mild Honning ( ? )

Smagen er meget let - og uden Humle eftersmagen -ikke lige hva man ønsker / forventer af en IPA - den ville være en hæderlig Ale , men aldrig en IPA.......
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Christian
29. marts 2007 01:21 af Christian
Gylden uden skum, parfumeret og svag duft, og en sød øl uden bitterhed. Der er stort set ikke det der ikke er galt med denne øl. Jeg prøvede den da den netop var udkommet, og har nu givet den en chance mere, men den er altså ikke forbedret væsentligt. Øv.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Kask
3. februar 2007 22:51 af kask
Der er simpelthen for lidt humle i denne IPA, jeg savner også større kompleksitet og dybde i humlenoten. Eftersmag er der ikke meget af, desuden ville den have godt af noget mere karbonering.

Det er muligt at folkene på Rise bryggeri, er en smule gammeldags i deres opfattelse af hvad der er godt øl, i hvertfald virker det som om at de har tænkt, hellere for lidt end for meget, det er så vidt i orden hvis man som Vestfyen laver øl til 1,50kr flasken, men da ikke når man laver eksklusiv microbryg.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
23. maj 2006 09:04 af KilkennY
Jeg har smagt dette bryg to gange til ølsmagning, dog uden at den har formået at gøre noget større indtryk på mig.
Øllet står ganske vist pænt i glasset, men smag og fylde synes jeg halter noget efter de fleste gode IPA'er. Bitterheden er præget af en citrus-humle, som man godt kunne forvente lidt mere kraftigt i en IPA, mens eftersmagen, hvor jeg godt kunne have tænkt mig noget tørhed, desværre vander lidt for hurtigt ud.
En god IPA, der sammenlignet med andre lignende øl på markedet, vil få det svært grundet den høje pris.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
14. april 2006 16:23 af Maria
Det er en filtreret, flot orange øl, stort set uden antydning af skum. Lyden fra kapslen var da også kun et meget lille pfst...
Duften er ganske neutral med svage noter af malt. Øllet er som forventet næsten uden kulsyre, og smagen er tynd og let maltet med en tør citrusbitterhed i finalen.
Det er en utroligt kedelig øl, der er langt fra en IPA - efter min ringe mening altså!!
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,1875