Moulin Ale fra Midtfyns Bryghus
Moulin Ale
Navn Moulin Ale
Bryggeri Midtfyns Bryghus
Første bryg 2005
Øl type Scottish Heavy 70/-
Alkoholprocent 5,2%

Beskrivelse
Moulin ale blev til i byen Moulin, SKotland. ´Moulin´ eller "maohlin" på gaelisk, betyder runde, bløde bakker, og det anes hvorfra moulin ale har sin karakteristiske skotske bløde real ale smag.


Anmeldt af Sigmund
30. december 2006 00:30 af Sigmund
Fra fat hos Carlsen’s Kvarter, Odense. Servert for kald. Kastanje farge. Aroma og smak er meget fruktige (plommer), nesten syrlige / eddikaktige. Bra maltethet, toner av engelsk malteddik. Minimalt med humle. Forfriskende og behagelig å drikke. Syrlig til og med i avslutningen, men en malurtaktig bitterhet popper opp i ettersmaken.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gerhard
5. september 2006 15:40 af Gamlegrå
Fik den foræret - trodsede skrækken fra tidliger at have smagt den hos Hj Hansen i Ålborg :

Fesen lyd - manglende skum - underlig fad smag - uden andet end let sødme i begyndelsen før en let bitterhed tager til - vi hældte resten ud..... Havde regnet m mere smag , men tror denne var en fuser for den lugtede ikke speciel rar
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mr_Bungle
19. juli 2005 23:20 af Mr_Bungle
En af de øl, jeg har været meget spændt på at smage, da alle de reaktioner, jeg har hørt har været enten forbeholdne eller negative med undtagelse af en enkelt, der syntes den smagte af "brændt gummi på en god måde". Jeg nød den af et langstilket glas, da jeg valgte at tage øllen med på et havebesøg i det gode vejr; og her kunne jeg desværre ikke få et ordentligt øl-glas eller et egentligt pint-glas. Øllen gav i en ret forcerede ophældning et meget begrænset skum, hvilket ikke var overraskende - manglen på liv i øllet var til gengæld lidt besynderligt. Da jeg smagte Braveheart fra fad, kunne jeg fornemme liv i øllet, selv om det var fladt og uden ret meget kulsyre - det gøres meget simpelt ved at tilte glasset og kigge på dannelsen af små bobler lige under skummet op ad glassiden. Har var der lidt, men meget begrænset, og det forsvandt helt, da jeg havde drukket mig igennem halvdelen af glasset. I duften møder jeg en meget humlet, let brændt/røget fornemmelse, som peger på dele af netop den skotske og engelske øl-tradition. Smagen er fuldstændigt præget af eftersmagen fra første slurk - den er så markant, at den overskygger den initiale smagsfornemmelse. Det er kun det allerbagerste af tungen, som her kommer på arbejde. Den er meget bitter og har en lidt røget fornemmelse og er samtidig også lidt træ-agtigt - tungen bliver uroligt tør, og man får desværre en lidt ubehagelig bismag i munden, når man kommer længere ned i øllen.I starten er den egentlig ganske spændende, synes jeg - netop fordi den har en ret kraftfuld bitterhed - men det forsvinder jo længere, man kommer ned i øllen. Egentlig er jeg ret overbevist om, at havde øllen mere liv i sig, så kunne dens smag have været spændende, MEN jo længere man kommer ned i øllen, og jo mindre spræl der er i den, efterhånden som alt liv tynder ud, des mere ubehagelig bliver bi-smagen. Jeg endte med at hælde sidste del af øllen ud. Jeg ville have troet, at netop en real ale formåede at holde på det liv, den havde i sig (som ikke nødvendigvis er lig med boblende kulsyre og stort skum, men ikke desto mindre stadig med liv i hver eneste smag), men her forsvinder den hurtigere end normale danske øl med tilsat CO2. Jeg kunne godt tænke mig at smage den fra fad for at se, om man kan få en anden oplevelse ud af den.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Masn
4. juli 2005 11:03 af Masn
Denne øl minder mig lidt om bagerlærlingen, der skal lave peberkager i fortællingen "Dyrene i Hakkebakkeskoven".
Både han og denne øl ender op med et lidt uheldigt resultat.
Jeg håber så inderligt for det Midtfynske Bryggeri, at smagen skyldes de har været for ødsel med deres ingredienser.
Som barn købte jeg ofte Lakritol, i små blikdåser, med lakrids formet som små hagl-kugler. Denne øl har en udpræget duft og smag af ovennævnte, faktisk så meget at alt andet er ligegyldigt.
Med dette i tankerne, vil jeg ikke betegne den som en blød real ale, dertil er denne alt for meget i ubalance.
Køber du denne øl, så husk at drikke den kold, da den meget hurtigt bliver olieret i smagen, når temperaturen stiger.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
2. maj 2005 13:04 af KilkennY
Moulin ale er en øl der absolut ikke falder i min smag. Jeg er ellers stor tilhænger af ale’s, men dette produkt lander ganske simpelt ikke i nærheden af min boldgade.
Duften er meget svag, og hvis jeg skal forsøge at beskrive den, bliver det som lugten på et smedeværksted. Smagen ligner meget lugten og virker for mig støvet, olieagtig og giver mig den samme smag i munden, som man kan få hos mekanikeren, hvis man har fået inhaleret lidt for meget bilos.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mary
30. april 2005 22:05 af Mary
I går brændte vores computer af! Den var helt død, og da vi åbnede ind til dyret, bredte der sig en markant duft af sveden elektronik. Den samme duft er at finde i denne øl. Smagen er meget lig duften, men jeg tvivler på, de har tilsat en gammel hårtørrer under brygningen.
Et noget mere realistisk bud kunne være 100 % ren lakrids (I ved, de små kaninlorte, man proppede sig med i slutningen af 80´erne), da det førnævnte lakrids også har en meget voldsom, let besk og til tider soden (uden røgetheden) smag.
Det er altid spændende, når smagsløgene udfordres, og jeg holder meget af at prøve øl med alternative smagsnoter. Derfor kan jeg sagtens anbefale Moulin Ale til andre ølinteresserede. Når det så er sagt, så synes jeg alen er for domineret af netop denne smagsnote (sveden elektronik), hvilket gør den ubehagelig i længden.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mai-Britt
30. april 2005 21:45 af Mai-Britt
Den er er meget tør i smagen. Smager utroligt meget af lakrids. Lidt ligesom de små stykker en lakrids i små æsker, som jeg ikke kan huske hvad hedder....! Smagen af lakrids er så gennemtrængende at en cigaret ikke engang smager godt sammen med denne øl...
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sims
30. april 2005 21:41 af Sims
Denne øl anmeldes i forkølet tilstand, men alligevel var første indtryk en duft af klinisk rent lægehus..... Smagen har dog en meget kraftig smag af lakrids, der henleder tankerne mod de små stærke lakridspastiller man spiste som lille. Vil nok prøve denne øl igen, når forkølelsen har fortaget sig, for at få den fulde duft- og smagsoplevelse.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
28. marts 2005 10:46 af Maria
I modsætning til Braveheart siger kapselen faktisk ganske uopfordret og hjulpet på vej - et lille bitte pfst helt af sig selv. Skummet er derfor heller ikke noget at skrive hjem om, men det efterlader dog lidt skum rundt ved kanten af glasset. Farven er mørkebrun/gylden. Mundfølelsen flad og kedelig. Duften, uha, den går rent ind som desinfektionsmiddel eller brændt gummi? (et eller andet brændt) i min næse - og desværre kan jeg overhovedet ikke abstrahere fra den i smagen heller, hvor den note er markant, specielt i finalen. Hvis jeg alligevel skal prøve, er der nok med lidt god vilje et strejf af mango, hårdtristet malt, lidt lakrids og røg - lige inden finalen. Men som sagt: den altdominerende desinfektions- eller brændt gummi smag og lugt og øllets livløshed, ødelægger for mig totalt helheden i denne øl.
Jeg glæder mig til at læse andres kommentarer...

Dette er ikke en egentlig genanmeldelse, og så dog....
Det er nemlig en anmeldelse Old Remedial der er brygget efter den samme opskrift, som Midtfyns Bryghus anvender, idet de har købt rettighederne:
Det var med særdeles stor spænding, at jeg smagte den "ægte Moulin Ale", der i Skotland hedder Old Remedial og er opskriften bag Midtfyns Bryghus Moulin Ale, som jeg personligt har meget dårlig erfaring med.
Det var den 15.08.05 i Pitlochry i Skotland på Moulin Hotel, hvoraf Moulin Brewery er en del. Øllet blev håndpumpet og havde stuetemperatur.
Det er en mørkebrun øl, med et meget fint skum og god blonde. Duften er utroligt kompleks og dejlig med sine noter af hårdtristet malt, frugt og barndommens højtelskede hostesaft. Smagen er dejlig blød og kompleks. Der er lette frugtnoter af melon og appelsin/mandarin?, og desuden fornemmer jeg lakrids, kaffe og svage noter af den hostesaft, som jeg elskede som barn, og som jeg godt kunne holde en hoste kunstigt igang for at få lidt mere af!
Det er en utroligt fuldkroppet, fyldig, BLØD og nuanceret øl, der har en særdeles fint afstemt helhed. Og absolut en af de bedste øl, jeg smagte på Skotlands turen!
Om den så absolut drastisk forskel i forhold til den danske udgave af samme opskrift, skyldes vandet eller fordi denne øl ikke bryder sig om at bo i en flaske, ved jeg ikke. Jeg håber at der var noget galt med de to danske flasker af Moulin Ale, som jeg smagte. Jeg vil prøve den på ny, for hvis den kunne smage som Old Remedial, så er det en øl, der skal købes i hele kasser!

Den 15.11.05 havde jeg atter muligheden for at smage Moulin Ale i den nu reviderede udgave. Denne flaske har udløb i december 05.
Det var med spænding jeg begav mig ud i eksperimentet, men heldigvis er der nu kommet andre boller på suppen - så at sige.
Der er kommet et flot skum på øllet og den ubehagelige lugt af desinfektionsmiddel er væk. Der er et svagt præg af hostesaft, men ikke så dejligt som i den oprindelige opskrift "Old remedial", som jeg havde fornøjelsen af at smage på Moulin Brewery i Skotland. Der er noter af hårdtristet malt, karamel, lakrids og frugt - og finalen har en let bitterhed.
Det er en væsentlig forbedring - men den danske udgave er stadig ret ordinær i forhold til den skotske...
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,203125