Chocolate Ale fra Camerons Brewery
Chocolate Ale
Navn Chocolate Ale
Bryggeri Camerons Brewery
Første bryg
Øl type Special/Best/Premium Bitt
Alkoholprocent 4%

Beskrivelse
Den perfekt ale for de spidsfindige smagsløg. Denne fine engelske ale indeholder et strejf af ægte chokolade og har en meget blød eftersmag.


Genanmeldt af KilkennY
4. september 2006 15:29 af KilkennY
Dato: 17-03-2005 23:16 - Denne genanmeldelse er flyttet fra de almindelige anmeldelser da den er skrevet før genanmeldelsesfunktionen så dagens lys.

Kan man anmelde samme øl flere gange? Svaret er JA! Denne øl anmeldte jeg sidst i august måned 2004, men den gang kunne den kun fås på "Værtshuset" i Kolding. Nu har jeg endeligt erhvervet mig den, og jeg kan nu skrive en anmeldelse i næsten ædru tilstand.
Øllet er meget nær det mest unikke, jeg har smagt længe. Sødmen af chokolade overdøver alt, og det er vel at mærke ikke er en mørk bitter chokolade, man kan smage, men derimod den lyse af slagsen. Eftersmagen emmer af en tår mere, hvis man altså har "Søde Tænder" !!!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gerhard
4. august 2006 12:59 af Gamlegrå
Spændt åbnede jeg denne øl t konens formiddable Chokolade kage - da jeg er tosset m chokoladeøl , men synes at den r lidt for vag - sødmen - smagen r ok , men eftersmagen ebber for hurtigt ud var vi enige om - vil næste gang ( for den da prøves igen ) prøve den v højere temparaturer ) . Men synes ikke den når Young`s - Kjaerstrop ret langt op ad benet
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mr_Bungle
21. juli 2005 22:49 af Mr_Bungle
Skummet lagde sig hurtigt og var ikke særligt imponerende for mig at se, selvom det lige nåede at vise, det kunne have været tæt. Duften var hen ad brown ale, men man kunne også fornemme chokoladen (i den lyse udgave). Da jeg tager min første tår, bliver jeg overrasket over manglen på humle og den udprægede sødme fra malten - helt anderledes normale engelske ales. Ølen var lidt flad, men havde også en form for cremet fornemmelse, som passede godt til smagen af den lyse chokolade. Kan ikke rigtigt placere den, for på den ene side var det en rigtig god mild, sød ale (en øl, der ville passe begyndere rigtigt godt, tror jeg), og for folk der foretrækker deres øl i den søde lette afdeling, må den være en ren fryd. men på den anden side var den også lidt tam i det, da jeg godt kan lide øl, der udfordrer hele smagsregistret. Nå, men jeg foretrækker nu alligevel at være positiv, så jeg synes i bund og grund, den var ganske glimrende, og jeg kan nemt forestille mig, den passer meget fint som en dessertøl, eller måske som en let juleøl ud på de små nattetimer, mens man spejder efter Bethlehemsstjernen, som øjensynligt nok skal dukke frem oven på både St. Feullien, Semper Ardens, Corsendonk og hvilke andre juleøl, man nu måtte have nydt tidligere på aftenen. Totalt ulogisk skriver jeg så dette i juli måned.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mary
17. juni 2005 20:24 af Mary
Jeg kan ligeså godt tilstå med det samme. Jeg elsker chokolade. I alle afskygninger! Nogle sværger til lys, mens andre kun kan lide mørk. Jeg elsker det hele! Og derfor hilser jeg ethvert bryg velkomment, der bare er i nærheden af at indeholde denne guddommelige spise. Mmm... Ja, Marabou reklamerne rammer virkelig hårdt her.
Jeg må sige, at meget lidt kan måle sig med de første mundfulde af en Camerons Chocolate Ale. Hver eneste gang bliver jeg overrasket over nøjagtig, hvor meget den giver samme nydelse som et stykke mælkechokolade. Og en virkelig bonus er, at jeg ikke ser uappetitlig ud under og efter indtagelse, som chokolade desværre får mig til. Uanset hvor hårdt jeg anstrenger mig, så kan jeg altså ikke ramme reklamernes evne til at få chokolade til at virke feminint og sensuelt. Jeg har det imellem tænderne og i mundvigene, og selv om jeg diskret prøver at bearbejde det væk med tungen, så ender det altid med en total udtværing. Af en eller anden mærkelig grund, så skal der også lande et lille stykke på mit tøj, der smelter og efterlader en plet et ret uheldigt sted. Nej, jeg har ikke haft de store succesoplevelser med chokolade.
Indtil nu!
For i flydende form går det fint. Ingen uheldige pletter eller tænder, der afslører noget, når man smiler. Næh, et ultra-feminint sip af glasset (selvfølgelig på stilk), og chokolade-fornemmelsen kan fordele sig i hele munden.
Skål og et kæmpe hurra for Chocolate Ale!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mai-Britt
29. april 2005 20:26 af Mai-Britt
Uhmmmmm... En dejlig øl til alle os der elsker chokolade. Den dufter rigtig dejligt, og har en blød smag med et snert af chokolade. Kan med fordel bruges som "dessert-øl" efter maden.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
18. marts 2005 10:22 af Maria
Det er aldrig let at bedømme en øl, som man er blevet givet af en, der holder af den... Tak til Kilkenny og Mary som har doneret den sammen med 4 andre fra dette bryggeri, hvoraf jeg kun kendte Long Leg
Men i dette tilfælde var det heldigvis let, selvom ord som flydende yankiebar og sødme, fik det til at løbe koldt ned af ryggen - og jeg trude næsten ikke lukke den op.
Skummet er flot og det efterlader en fin blondehinde. Duften af chokolade er umiskendelig, og leder tankerne hen på PRÆCIS den duft som barndommens Nesquick kakaodrik rørt op i kold mælk havde. Dette indtryk går ligeledes tydeligt igennem i smagen, hvor tankerne også ledes hen på Young´s Doubble Chocolate Stout i en mindre bastant udgave. I modsætning til de andre anmeldere synes jeg godt nok den er sød, men som jeg læser det, synes de, den er meget sød, og der synes jeg den er tilpas fordi det modvejes af en fint afstemt bitterhed, der er en god modvægt. Humlen der er anvendt er jeg ret sikker på må være den samme, som bryggeriet anvender i Challenge Ale! Men hvor jeg ved Challenge Ale ikke følte mig sikker på om det citruspræg jeg mærkede, var appelsin - er jeg dog helt sikker på det her. Normalt bryder jeg mig ikke om "orangechokolade", men her er det perfekt afstemt og på ingen måde for overdrevent. Desuden synes jeg der er svage noter af banan og malt. En dejlig ale til en aften hvor den søde tand gnaver - eller som et kuriosum til deserten serveret for venner - både dem der kan li´ øl - og "de andre" (desværre flest "de andre" her i huset)
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ment0
17. marts 2005 22:36 af Ment0
Når man nu skal skrive en anmeldelse af denne øl... Så er det meget svært at finde på noget nyt at sige om den, end det er allerede er sagt. Yankee bar og sød chokolade ud over det hele, før, imens og efter. Men når det så er sagt, så skal man jo heller ikke bare sige det for at sige noget om den. Det skal heller ikke siges for at sige noget negativt om den, for det er ikke efter min mening en negativ øl. Nu er det jo heller ikke fordi jeg, at jeg er vild glad for alle de her nye pop smarte chokolade, cola, kaffe og citron øl. Men tilbage til Chocolate Ale. Det er en fin øl som man skal nyde en enkelt af, gerne sammen med en kop kaffe så den ikke skal blive for sød.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af P
10. marts 2005 19:03 af Pman
Ren - rå - CHOKOLADE! Uden tvivl den øl jeg har smagt med mest eftersmag af chokolade ... ja faktisk ikke kun eftersmag, men også "imenssmag" og "førsmag" da duften sprøjter op af glasset. ChokoFolk og ChokoFanter: glæd jer!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
8. november 2004 22:26 af KilkennY
Camerons Chocolate Ale er ikke som de andre, og tro mig, den er noget for sig selv. Jeg blev første gang introduceret for denne øl til en nordengelsk ølsmagning, afholdt af Torben Matthews, og lige siden har jeg troligt købt den, når jeg hændelsesvis havner på hans hyggelige pub i Kolding.
Smagen af Yankee bar og duften af sød chokolade, er virkelig dygtigt sammensat i denne øl. Så er man vild med lys chokolade, så SKAL denne øl prøves.
Dette kan desværre stadig kun ske på pubben i Kolding, så hører man til dem, som ikke bor i byen, må man jo tage toget...
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,15625