La Trappe Dubbel fra La Trappe
La Trappe Dubbel
Navn La Trappe Dubbel
Bryggeri La Trappe
Første bryg
Øl type Belgian Dubbel
Alkoholprocent 6,5%

Beskrivelse
La Trappe Dubbel er en fremragende original øl med en varm rubinrød farve. Et strejf af sødme i smagen med en frisk og fin aromatisk karakter.


Anmeldt af Wallenstein
19. april 2011 20:01 af Wallenstein
Nej både Faktas tilbud og KilkennYs flotte solnedgangsbillede er svært endsige umuligt at modstå. Efter min meningen af de allerbedste dubler. Gærpræget smørrund uden den mindste skarpe kant, men samtidigt alligevel spændende og afvekslende, idet næsten hver eneste slurk giver nye nuancer af kaffe, mørk karamel, ristet malt, kakao, mørke frugter og mange andre rare sager - alt sammen i en velafstemt helhed, hvor en fin krydret blid humling fint runder det hele af. Man mærker ikke meget til de hele 7 % lige bortset fra da selvfølgelig en varm vinøs tone - Nej en trappist fornægter sig aldrig - sikken en kvalitet til prisen!. En fremragende øl som tilmed kan holde sig til juli 2013, så mit køb af hele 5 stk. kan bestemt siges at være en investering for fremtiden.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
18. april 2011 19:49 af KilkennY
Trappist øllen La Trappe Dubbel købt for blot 13 kroner i Fakta. Og hvilket køb!

Denne Dubbel er intet andet end et mesterstykke inden for ølbrygning. Øllet er brunt og ikke til at se i gennem, med mindre det holdes op mod lyset hvor man vil kunne konstatere et svagt rødligt skær af klarhed. Skummet er flot cremet og vedvarende og har et smukt gult skær over sig. Duften er yderst indbydende af lærke noter som nødder, honning, chokolade og frugt, mens smagen er mere sødme som helt ubemærket sniger sig over i en let bitterhed. Mundfølelsen er fuldfed og hænger ved i munden i lang tid. Yderst lækkert må jeg sige...

Til tretten kroner er dette et vildt godt køb, og skulle den koste det dobbelte vil den stadig være det.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Jan
16. juli 2007 22:38 af Janchik
Mørkebrun farve med et middelstort cremet, men stabilt skum. Fantastisk duft: FRUGT med store bogstaver: Aprikos, mørk frugt som dadel, vanilie, malt og let krydderier. Middelfyldig, middelkarboneret, vinøs, cremet og blød. Fantastisk smag og den klart bedste dubbel efter westmalle i følge min ydmyge engelske/amerikanske/tjekkiske (som jo er mine øllande) mening: Malt, rosin, figner, aprikos, vanilie, chokolade, karamel og bare lige en balancerende afslutning. 10 af 10! SÅ I DET ALLESAMMEN??????????????????????????????????????????
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
12. februar 2007 22:51 af Sigmund
33 cl flaske, kjøpt i Norge mange ganger (Vinmonopolet). Forholdsvis prisgunstig sammenlignet med øl fra andre trappistbryggerier.
La Trappe Dubbel har definitivt mer å by på enn sin Blonde søster.
Moderat men god aroma av eik, krydder, tørkede frukter og engelsk pipetobakk (FØR man røker den!).
Herlig smak av mildt røstet malt, noe gjær og krydder. Moderat humle i ettersmaken. En øl som definitivt gir mersmak - jeg var rasende på meg selv første gang jeg drakk den, fordi jeg bare hadde kjøpt én flaske, men det har jeg heldigvis gjort godt igjen siden!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gerhard
29. juli 2006 09:57 af Gamlegrå
Smagte den for nogle år siden , og ville nu gensmage den

D var sgu en god ide - en fantastisk duft m sødme + noget jeg ikke kan lige ramme - dejligt fast skum - smagen r lang t de beskedne % - m en snert kakao - kandis - chokolade - mørke bær m.m. Virkelig en herlig øl
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ivan
2. juni 2006 10:15 af Ivan
En fyldig dejlig trappist øl fra Holland.
den har en dejlig rund sødme og flot fyldigt skum.
har en skøn rød farve og en skøn duft.
det eneste jeg kan finde på den som jeg ikke så som et plus, var at der er
en anelse "metallisk" smag desværre som jeg hurtig blev træt af, og som
påvirkede helheds indtrykket.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mr_Bungle
19. juli 2005 23:31 af Mr_Bungle
Selvom La Trappe nu er trappist-outsider, så mener jeg på mange områder, at Koningshoeven-øllene er fremragende bryg, der kan måle sig med de belgiske trappister. Dubblen bliver vist ofte glemt i skyggen af trippel-mesterværket fra samme bryggeri, hvilket egentlig er synd, for den fortjener at blive fremhævet. Den er knapt så fyldig som f.eks. Westmalle dubbel, men har til gengæld en meget fin eftersmag, som fremhæver malt-nuancerne. Men det er nok især balancen i øllet, der gør den til noget særligt - den bliver aldrig for markant og heller ikke for afdæmpet. Den er alt i alt en yderst behagelig øl, som tager sig fantastisk ud i La Trappe-glaset, der er mit personlige favorit-glas!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
10. marts 2005 14:08 af Maria
Flot, flot skum, der er cremet og forhøjer nydelsen i de første mundfulde.... uhhhmmm
Duften er tillokkende og rummer noter af malt og frugt. Det første smagsindtryk er sirup (dog uden den voldsomme sødme), men det ER en rund, fyldig og fuldkroppet trappist med en vis sødme og en lækker, fed mundfølelse og tunge gardiner på glasset. I smagen er der er også noter af velmoden høstfrugt og malt ledsaget af en moderat bitterhed i den meget lange finale. En rigtig "uhm-øl"!
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,171875