Hobgoblin fra Wychwood Brewery Co.
Hobgoblin
Navn Hobgoblin
Bryggeri Wychwood Brewery Co.
Første bryg
Øl type Extra Special/Strong Bitter (English Pale Ale)
Alkoholprocent 5%

Beskrivelse
Et stærkt og kraftigt kobberrødt og velbalanceret bryg. Med en kraftig smag af ristet malt, og en moderat, humlet bitterhed og en let frugtagtig smag.


Genanmeldt af kask
4. juni 2007 15:46 af kask
Jeg kan kun ryste på hovedet når jeg genlæser min gamle anmeldelse.
Nu synes jeg denne øl er ganske fremragende. Det er en ret afdæmpet øl, der med det lave kulsyre indhold og den lidt støvede og træagtige smag er typisk engelsk. Den udsøgte maltprofil rummer noter af karamel, tobak og frisk træ. Det smager ikke som om der er tilsat bitterhumle, den tørre træsmag hænger ved og giver en god eftersmag.
Det bedste af det hele er at den for tiden kan fås i Fakta for den nette sum af 12,-kr.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
1. oktober 2006 09:20 af Gamlegrå
En charmerende flaske m en flot farve Ale i - dejlig duft m lidt nøddeagtigt i - intet skum - mild smag m små toner af nødder - kandis - smager ikke af meget , men kan af en eller grund godt lide den alligevel
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Kask
22. maj 2005 16:32 af kask
Øllet har en tydelig smag af ristet malt, med næsten ingen bitterhed, mundfylden er ikke så kraftig som jeg kunne ønske mig. Skummet er forsvindende lille ligesom der ikke er meget kulsyre, og det giver øllet et dovent præg.
Hobgobling er ingen ringe øl, men sammenlignet med andre engelske ales, er det en øl på det jævne.
Jeg havde fået mig en Mors Stout lige inden denne øl, hvilket måske har sløret indtrykket, så Hobgobling kunne måske være blevet bedømt som en øl over det jævne
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
13. februar 2005 10:17 af Maria
WOOOW for en øl, var min første kommentar, da jeg smagte disse himmerigsdråber som en af de allerførste special øl, jeg overhovedet drak. Var det virkelig muligt at en øl kunne smage sådan?
Denne kærlighed til Hobgoblin varede de første mange måneder af min rejse udi øllet spændende verden! Jeg har for sjov skyld gemt kapslerne, og de taler sit eget, helt tydelige sprog )
Men i dag er den stadig charmerende og letdrikkelig, javist, men på ingen måde outstanding. Farven er mørk rav og skummet er flot. Duften er meget maltet med lidt noter af frugt og smagen har ligeledes noter at ristet malt, caramel, lidt nødder og frugt, en let sødme og en til denne øl helt tilpas bitterhed.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af P
13. februar 2005 09:32 af Pman
En ganske ganske udemærket øl. Den har en fornuftig duft (lidt frugt) og giver lige en snert af bitterhed uden at den er af "kun for mænd" typen. Kan godt anbefales.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,109375