Golden Pride fra Fullers
Golden Pride
Navn Golden Pride
Bryggeri Fullers
Første bryg
Øl type English Barleywine
Alkoholprocent 8,5%

Beskrivelse
Hvor de fleste af Fuller’s øl er brygget for i det store og hele at blive nydt i pints, kan vi også prale med en exceptionel god og stærk ale på flaske, den formidable Golden Pride. Med et alkoholindhold på 8,5% ABV, er den lige så kraftig som visse vine.

Den fortrinlige kvalitetsøl svarer til en belgisk klosterøl og er indiskutabelt grand cru’en indenfor Fullers flasketappede øl.
Efter succesen med Golden Pride på 330 ml. flasker på pubber, er den blevet lanceret i en ny 500 ml. flaske, så kenderne ny kan nyde denne gode øl under komfortable forhold derhjemme.

I dagene omkring jul, kan man på Fuller’s pubber få Golden Pride på fad I begrænsede mængder. Italienske fans nyder denne ”birra doppio malto” på fad hele året rundt; en udmærket argument for at emigrere til Italien med det samme.


Anmeldt af Wallenstein
29. november 2013 19:45 af Wallenstein
Jeg er ikke så meget for det engelske øl, som jeg generelt enten finder for fladt eller for humlet. Men denne sidder altså lige i skabet. Dejlig maltet sødlig krydret hedvinspræget duft og fyldig sødlig til sød frugtig maltsmag af lys karamel, lys tørret frugt med en god del god gammeldags appelsinmarmelade ( jeg det synes jeg faktisk, - tro mig om du vil). Hertil kommer så en fin middelkraftig krydret humling, der afbalancerer den søde malt helt perfekt. Eftersmagen er varmende og lækker lang. En dejlig øl der i en kold tid gør rigtig godt langt ind i sjælen.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY via mobil.g2b.dk
6. april 2013 18:10 af KilkennY
Bunden af cask'en nydes lige nu på Dronning Louise lige nu. Nam nam.
Fantastisk flot og diset mahognirød øl med et tyndt hvidt skumlag. Duften har masser af frugt og sødme. Smagen er ligeledes sød og frugtig. Eftersmagen er vild. Den har masser af smag, er ekstrem lang og flot bitter. Øllet er fyldig, kroppen blød og kulsyren er ikke til stede.
Øllet nydes næsten lunken, og smager perfekt.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
25. oktober 2008 19:21 af Sigmund
33 cl flaske, i puben The Beehive, Brentford, London.
Kobberfarget øl, moderat skum.
Maltet søtlig aroma med tørkede frukter, eik og sherry.
Smaken er maltet søt med eik, tørkede fikener og "støvet" humle. Varmende munnfølelse. Interessant.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
12. marts 2005 11:50 af Maria
Farven er mørk rav og skummet er lækkert og cremet. Duften er præget af ristet malt og mørk frugt. Smagen er rig, rund, maltet, frugtigog fyldig med en passende bitterhed, der udvikler sig yderligt i finalen. En øl, der kan tåle at bære navnet Pride!
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,109375