Dunkel Weisse fra Thisted Bryghus
Navn Dunkel Weisse
Bryggeri Thisted Bryghus
Første bryg
Øl type Weizen/Weissbier
Alkoholprocent 7%
Beskrivelse
Bryggeri Thisted Bryghus
Første bryg
Øl type Weizen/Weissbier
Alkoholprocent 7%
Beskrivelse
Brygget af hvedemalt, bygmalt, lakrids og humle. Ufiltreret og med naturligt bundfald. Mørk weissbier med et flot cremet skum. Blød og rund, let røget sødmefuld i smagen med svage noter af kaffe, chokolade og lakrids. Brygget til Kvicklys ølvalg 2012.
8. august 2012 12:48 af Wallenstein
| På flasken står der blandt andre ting Weisse Dunkel. Her skulle man så kunne forvente en øltype, der var enten en mørk hvedeøl eller en mørk maltet tysk undergæret lagerøl. Glæder man sig til en sådan kombination, så bliver man slemt skuffet. I stedet er øllet i flasken en typisk porter med alle dennes smagsindtryk af lakrids, chokolade, mørk malt og røgtoner plus så en markant humling. Alt sammen som porter lidt over gennemsnittet, men uden den store dybde i nuancer og lidt svag i maltfylden. Bortset fra skummet er der ikke en gnist af hvedepræg eller strejf af den lækre sødlige bayerske Dunkel. Hvad bilder Thisted sig egentlig ind med dette maskepi, der kunne få enhver bayerer til at grine sin røv i laser i sine lederhosen ved syn og smag? Er hvedeøl nu blevet så populært, at man mener at kunne øge salget af andre produkter ved at deklarere dem som sådanne? Til yderligere information kan der tilføjes, at øllet (som i øvrigt også Bryggeriets Claes, Weisse og Hyllie m. fl.) er tilsat kuldioxid, antioxydanter plus fx E300 (ascorbinsyre) og E223 (sodium disulfit). Ikke ualmindelige i dansk øl, men alligevel. |
