Mørk Hvede fra Indslev Bryggeri
Navn Mørk Hvede
Bryggeri Indslev Bryggeri
Første bryg
Øl type Weizen/Weissbier
Alkoholprocent 4,9%

Beskrivelse
Mørk Hvede er frugtig og fuld af noter af citrus, banan, modne æbler og kryddernelliker. Mørk Hvede er vores fortolkning af den bayerske dunkelweizen tradition, som kan dateres tilbage til omkring 800 f.kr. Faktisk stammer de ældste spor af ølbrygning man har i Europa fra en mørk hvedeøl nedsat i en grav i Franken. Nyd den ved frokostbordet, til smørrebrød, charcutteri eller kolde og lune danske sommerretter med fisk og skaldyr. Brygget af hvede- og bygmalt, humle og gær. Kommer som det kan ses i første omgang også til salg i Kvickly.


Anmeldt af KilkennY
18. august 2012 01:25 af KilkennY
Anderledes en wallensteins øl, så er denne ved opskænkning kraftig sydende og står uden skum. Farven er mørkebrun, klar og med et flot skær i lyset. Duften er behagelig rund af banan, hvedegær og frugt, mens smagen mest gør sig gældende i en mild maltprofil, krydderi og god sødme. Eftersmagen er lang, kroppen fyldig og den afsluttes med en god bitterhed på læber og tungespids.
Rigtig dejlig og behagelig øl som godt kan anbefales.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af wallenstein
2. august 2012 05:38 af Wallenstein
Endelig kom den på dansk, den typiske bayerske dunkelweisse. Her i forbindelse med Kvicklys ølvalg, som vist nok skal afsluttes i denne uge. Stilen er klassisk med masser af banan, koriander, mørk karamel og det dertil hørende flotte cremede hvedeølskum og runde smag af gær. Øllet er en kraftig karakterfast udgave af den bayerske dunkelweisse og ligger i sine fine nuancer meget tæt af af de originale münchener øl af typen. Den bedste danske hvedeøl jeg har smagt længe.



  • Anmeldelsen

© g2b.dk

5,859375E-02