Aventinus fra Private Weissbierbrauerei G. Schneider & Sohn
Aventinus
Navn Aventinus
Bryggeri Private Weissbierbrauerei G. Schneider & Sohn
Første bryg 1907
Øl type Weizenbock
Alkoholprocent 8,2%

Beskrivelse
Dette er en meget intens hvededobbelbock med en kompleks krydret chokoladeagtig aroma med strejf af banan og rosiner. Du vil opleve en blød smag og på tungen er den meget kraftig og kompleks, selvom den samtidig er frisk med et strejf af karamel. Den afsluttes med en kraftig blød og lettere bitter smagsoplevelse.


Anmeldt af KilkennY via mobil.g2b.dk
3. maj 2013 23:22 af KilkennY
Schneider Weisse Tap 6 Unser Aventinus er nok bedre kendt som bare Schneider Aventinus, men bid mærke i det nye navn, for denne øl bør nemlig stå øverst på din ønske- eller indkøbseddel.
Aventinus er en hvede dobbelt bock på 8,2 % som er godt skjult bag en fantastisk maltprofil, karamelsødme,
frugt, gær og krydderi. Duften er emmer af banan, nellike, frugt, blomst og humle. Eftersmagen er lang, fyldig og afrundes med en mild bitterhed. Hele oplevelsen er pakket ind i en svag diset lysebrun pakke med en fin off White top.
Klasse øl- intet mindre som skal smages, nydes og opleves. For den kan ikke beskrives.
Karakter: 9/10
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ment0
18. februar 2011 19:31 af Ment0
Efter utallige gange at have smagt Aventinus på falske, havde jeg i går fornøjelsen af at få den serveret på fad, og endda i original Aventinus glas, placeret på en original Aventinus ølbrik, bedre bliver det nok ikke. Denne øl, som mange mener er det bedste der er kommet ud af tyskland, er da også noget for sig selv, og den bliver på ingen måder ringere af at blive serveret på fad. Her er som typen antyder tale om en Weizenbock hvis smagsspektrum består af mere end den klassiske banan og sødme. Så hvis du kommer forbi The Wharf i Aalborg, så bed dem servere denne fantastiske bock, for den er en oplevelse værd.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Wallenstein
17. december 2010 20:01 af Wallenstein
Ifølge Carsten Berthelsens bog "24 øl du skal smage inden det bliver jul", så er juleøllet til den 17. december en Schneider Aventinus. Berthelsen er en ølklog mand, så lyt til hans råd. Denne øl er en oplevelse simpelthen: Både hvedeøllets og hvedebockens kejser. Mens jeg sidder her og nipper til mit til lejligheden en anelse ukorrekte, men stadig originale Schneider Aventinus eisbock glas, breder der sig en dejlig vinøs varme i kroppen. Denne øl har simpelthen alt. Intet under, at den ligger til sølv på ratebeers Tysklandsliste. Dejlig duftende beige skum og en forførende mahognirød diset farve. Smagen er utrolig lækker og svinger som en farvandlingskugle mellem svesker, rosiner, figner, vanilje, lynghonning og bestemt ikke at forglemme hvedeøllets banan og koriandernoter plus (nok indbildning) en anelse romsmag. Et utroligt vellykket ægteskab mellem bockens styrke og hvedeøllets lækre nuancer og friskhed. Syrligsød og frisk og alligevel fyldig og belgisk gærfed som nogen tysk øl. Den gør godt her i vinterkulden, og hvor passer den dog perfekt til julen og dens mad. Aventinus har for mig juleøllets sande sjæl samtidigt med, at den heldigvis fås hele året. Flere har anmeldt Indslev julehvede. Der er for mig ingen tvivl om, hvad forbilledet her har været. Men ingen andre hvedeøl i denne verden når Aventinus til knæene, hverken Indslev, Erdinger Pikantus eller Weihenstephaner Vitus (som nok er det bedste andet bud - og også en udmærket hvedebock). Denne har lagret i to år i mit skab, hvilket lige runder skarpheden af, men til gengæld fremhæver alle de aromatiske smagsindtryk af julens tørrede frugter.
Og så vil jeg lige tilslutte mig den sidste anmelder - Schneider har skiftet etiket - ikke til det bedre desværre.
NB Har smagt både fra fad og fra flaske samme dag på Schneiders stamværtshus Weisses Bräuhaus i München. Det var vanskeligt at smage forskel her i øllets bayerske hovedstad, men jeg vil i hvert fald prøve fra fad igen næste gang jeg er i Ålborg.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ole
24. april 2010 00:08 af Ole
Vær opmærksom. En af verdens bedste øl har fået ny etiket. Hele Schneider Weisse-serien har åbenbart undergået en ansigtsløftning og har nu fået numre. Leder tankerne hen på Rochefort - også dam good beer. Aventinus har fået nr. 6 og smager stadig forrygende. Smagsbeskrivelserne er righoldige her på siden og der er ikke mere at tilføje. Nød en Schneider nr. 6 til HSV - Fulham - og selvom om kampen var tam og HSV stadig ikke er kommet op i gear efter succesåret 1982/83, så blev det en succesoplevelse takket være en halv liter Tap6 Unser Aventinus.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Masn
23. november 2009 18:14 af Masn
Jeg ved ikke i hvor mange anmeldelser, jeg har haglet Reinheitsgebotet ned, for ikke at have bidraget med andet end middelmådig ensformighed.
Derfor er det også med ærbødighed og ærefrygt jeg går i gang med denne anmeldelse, jeg nu har summet over i længe (som det hedder på jysk), for Aventinus er simpelthen i en klasse for sig, ikke bare indenfor tysk øl.
Den har en lethed at drikke, som alle hvedeøl, men bundtrækket med de gode procenter gør den meget mere kompleks og interessant at nyde.
Personligt mener jeg ikke det kan gøres bedre indenfor hvedeøls-kategorien - dette er pejlemærket for alle andre!
Der er derfor ikke andet at gøre end at bukke dybt og sige vielen, vielen Dank!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
25. maj 2008 18:12 af Sigmund
50 cl flaske, takk til min dansk-tyske ølvenn joss!
Teoretisk sett kan jeg kanskje komme over et hveteøl som er enda bedre enn Schneider Aventinus, men jeg tviler meget på at det noensinne kommer til å skje.
Skittenbrun farge, høyt skum.
Aroma fra Paradis: Kryddernellik og andre udefinerbare krydderier, tørkede frukter (fiken), eik og sandeltre.
Eiket smak med kryddernellik og hint av brent karamell. Alkoholen er nærværende, men ikke i overveldende grad. Tørr ettersmak.
Dette er et virkelig vellaget øl!
Tilføyelse 2010: Ølet har nå skiftet navn til "Tap 6 Unser Aventinus".
  • Anmeldelsen

Anmeldt af André
16. november 2007 20:43 af kask
Det er en sød og meget fyldighvede. Det er helt utroligt som den smager af nelliker, den lettere parfumeret smag rummer også noter af karamel, og så er der banansmagen, der smager som bananer der er modnet så meget, at det er lige før de bliver brune. Alkoholen bidrager med en let varmende effekt.

Der er voldsomt meget smag i denne hvede, alligevel er den meget velbalanceret og letdrikkelig.
Det er en rigtig god nydeøl, som gør sig rigtig godt til kraftig mad.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Christian
22. april 2007 12:06 af Christian
Duften er mest banan og bubblegum, men smagen er mere interessant end de fleste tyske hvedeøl, med en let ristet maltprofil og ret tør eftersmag til at tage alt det søde malt.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gerhard
19. oktober 2006 08:42 af Gamlegrå
Ølkonsortiet Ålborg 30 kr

En flot farve m en duft som minder en del om Belgiske øl - duften har modne tunge frugter m.m - ikke lige hva man forventer af Weissbier - men dette r ozze en Weissbock - smagen r ligeledes tung m de samme smagsindtryk som duften - en dejlig varmende øl , men som Weissbier r den ikke t min smag - men som en mere tung øl t en kølig aften r den superb
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Jan
13. april 2006 00:58 af Janchik
Dette er en af verdens bedste øl - intet mindre! Rødbrun, med stort skum, som dog kunne være mere stabilt, men igen - alkohol er ikke godt for skum. Frisk og kompleks næse samtidigt, med hvede, let syrlighed, mørke frugter og nelliker. Øllen er fyldig og helt og andeles vidunderlig, med først en champagneagtig syrlighed, malt, sødme, banan, nelliker, mørke tørrede frugter som rosin eller figner og varmende. Drikkes den afkølet har den samme nuancer ligeså tydeligt, men dog mindre varmende og den fremstår som læskende i stedet. ULV i fårklæder
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mr_Bungle
20. juli 2005 00:20 af Mr_Bungle
Jeg drak den i aften af et Erdinger-glas, mens jeg nu i dettte sekund, hvor jeg skriver anmeldelsen, drømmer mig til det rigtige Aventinus-glas, som jo ser fantastisk flot ud! Da jeg skænkede øllen bar den tydeligt præg af flaske-gæring - den sprudler i glasset og danner et fint skum. Duften var sød maltet og hvede-karakteren tilbagetrukket. Da jeg tog min første tår, vidste jeg med det samme, hvorfor I har været så imponerede: Den er jo fremragende; intet mindre! På den ene side er øllen kompleks krydret, på den anden side let og frisk. Hveden fornemmes, men er meget underspillet i forhold til den krydrede smag, og jeg fik simpelthen lyst til at kaste mig over hele øllen i en tår, så tørst-vækkende var den. For mig at se, er der ingen tvivl: Dette må være en af Tysklands ypperste hvedeøl, hvis ikke den bedste (nu skal jeg passe lidt på, da jeg ikke er særligt velbevandret i tysk øl-tradition; denne øl taler for, jeg burde blive det). Indtil denne dag har jeg været den varmeste fortaler for, at belgierne havde bedre fornemmelse for hvedeøl, end tyskerne; nu er jeg kommet stærkt i tvivl. Hold da fast; det er sådan en øl-oplevelse, der gør indtryk!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
26. april 2005 22:05 af Maria
Flot skum og en rødbrun, ret mørk farve. Aromaen er dejligt præget af hvede, malt og frugt. Mundfølelsen er ganske fyldig. Smagen er sød og har et utal af nuancer af tung, moden frugt, bla. banan foruden hvede, krydderier og nødder. Det er en tung og fyldig øl - der dog samtidigt har hvedeøllets lette præg.
Ja, hvad skal jeg sige: Hvedøl kan vist ikke laves bedre, det er en virkelig sublim nydelse - og det siger jeg selvom hvedeøl ikke er min favorittype, men denne er fantastisk!!!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Rune
9. marts 2005 13:08 af Rune
Stil: Weizenbock
Lad det være sagt med det samme: Dette er en af de bedste øl, der nogensiden er blevet fremstillet. Anmeldelsen kunne således blot lyde: Fantastisk! Men jeg vil skrive lidt mere. Det er en mørk, uklar øl med et smukt, smukt brunt skum. Næsen er benhårdt parfumeret. Der er rå mængder af banan (igen a la Hubba-Bubba), søde frugter, abrikos/mango, vanille samt bløde brændte toner. Næsen er nærmest syntetisk, men på en meget lækker måde (minder mig lidt om de parfumerede viskelædere, man havde i folkeskolen). Alkoholen mærkes, men udelukkende på en god måde. Esterpræget skal virkelig fremhæves: Der er jo tale om en tysk øl; dvs. brygget efter Reinheitsgebot og derfor uden noget som helst andet end malt, humle, gær og vand. Det er derfor endnu mere imponerende, at det er lykkedes Schneider-bryggeriet at få så mange forskellige indtryk frem. Fantom-smag kunne man kalde det. Smagen er brændt, parfumeret og nærmest overvældende dejlig. Der er maltsødme og en rigtig flot krop. Den er nærmest olieret frugtig med Hubba-Bubba-banan. Kompleks, fed og stor. Kompositionsmæssigt kan den sammenlignes med Beethovens Violinkoncert - fuldendt.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Allan & Masn
29. juni 2004 19:40 af Allan
God kraftig weiss-bier. God duft, masser af substans.
Hvis weiss-bier er til sommer og varme, må denne egne sig godt til kolde kolde danske sankt-hans aftener. Normalt er weiss-bier meget læskende, denne er mere til nydelse.
Og jo, den er flaske-gæret. Dette er konstateret efter nøje inspektion af flasken.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,265625