Økologisk Thy Pilsner fra Thisted Bryghus
Økologisk Thy Pilsner
Navn Økologisk Thy Pilsner
Bryggeri Thisted Bryghus
Første bryg 1995
Øl type Tysk Pilsner (Pils)
Alkoholprocent 4,6%

Beskrivelse
I erkendelse af, at Monopoltilsynets afskaffelse af fastprissystemet i 1988 med tiden ville medføre en kraftig konkurrence på ølprisen måtte Thisted Bryghus udvikle metoder til alternativ indtjening, hvilket i 1995 blandt andet førte til lancering af den økologiske Thy Pilsner. Denne lancering var et resultat af forsøg siden 1990 og førte til, at aktionærerne sidste lørdag i januar ved generalforsamlingen kunne smage den første danskproducerede øl forsynet med økologimærket. Andre bryggerier kom kort tid efter med deres økologiske øl, men slog ikke i det lange løb igennem. Det kan betragtes som rent held, at Thisted Bryghus blev understøttet i den økologiske linie, som i 1993 fik rigtig ”vind i sejlene” som følge af FDB´s generelt banebrydende indsats for økologiske varer.


Anmeldt af Wallenstein
14. april 2013 22:02 af Wallenstein
Fin pilsner. der for en gangs skyld får mig til at løfte øjenbrynet over den for mig ellers så fortærskede type. Fin balance mellem malt og humle, og så en humle, der har en ualmindelig velkrydret nuanceret aroma, der både er helt sin egen og også vil noget ud over den sædvanlige standard bitterhed. Kunsten er gøre en pilsner til en spændende øl, er ikke noget man falder over hver dag i lille Danmark, men her synes jeg det er det lykkes.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
25. februar 2007 22:38 af Sigmund
Flaske, i Danmark.
En av de (relativt sett) bedre danske pilsnere - og så er den altså økologisk! Klart å foretrekke fremfor Carlsberg Hof og Grøn Tuborg.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gerhard
9. juli 2006 17:15 af Gamlegrå
Da den kom frem kunne jeg ikke rigtig døje den - Men nu falder den ganske godt i min smag - måske en snert for bitter - men mere fyldig/ spændende end den alm ellers ok Pilsner
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mr_Bungle
9. september 2005 13:34 af Mr_Bungle
Øllen har et udmærket skum, og der er masser af kulsyre og boblen, hvilket man så kan sidde og ræsonnere over, mens man spørger sig selv, hvorfor andre danske bryggerier tilsætter CO2 efterfølgende.... Duften er fin, som en dagsvandring på den jyske hede, og smagen er jævnt humlet. En fin pilsner, ja måske endda, den bedste danske pilsner i den prisklasse.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
8. maj 2005 12:02 af Maria
Det er hæderligt skum og god blonde på denne ravfarvede pilsner. Duften er humlet og mundfølelsen er rund. Smagen er præget af humle, blomst og et strejf af honning, og der er større, men dejlig, humlebitterhed i denne end i den almindelige Thy Pilsner.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af P
7. marts 2005 20:01 af Pman
For en pilsner at være, så skal den have en portion ros med på vejen. Bestemt en af de bedste danske pils jeg har smagt til dato.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,140625