Mikkeller Single Hop IPA Series Nugget fra Mikkeller
Navn Mikkeller Single Hop IPA Series Nugget
Bryggeri Mikkeller
Første bryg 2011
Øl type English IPA
Alkoholprocent 6,8%

Beskrivelse
Denne øl er den del af Single Hop IPA serien fra Mikkeller. Vi lancerede denne serie for at præsentere de enkelte humlesorter. Dette giver forbrugeren muligheden for at dufte og smage de unikke karakteristika ved ver sort og forhåbentlig hjælpe med til at uddane folk i den vidunderlige humleverden. For hver øl, er den enkelte humlesort tilsat med samme vægt af hensyn til bitterhed, duft og smag og i form at tørhumling. Alle 19 udgaver af single hop øllene i denne serie blev brygget den samme uge og med malt fra den samme batch, med samme type gær og ved samme gæringstemperatur. Dette er gjort for bedre at kunne sammenligne de enkelte humlesorts karaktertræk.

Denne øl er brygget ved brug af Nugget humlen. Teoretisk IBU: 95


Anmeldt af KilkennY
19. maj 2012 21:27 af KilkennY
Nydt til CL finalen 2012 mellem Bayern og Chelsea. God kamp og god øl :0)
Nugget er en flot klar orange øl med et stort flot hvidt cremet skum. Lækkert! Duften er humlet og med et præg af valnødder. Smagen er karamelsød og har en god rund og mild maltprofil, og til slut fornemmer jeg fyrnåle. Eftersmagen er medium bitter og bidder mere på læberne end den gør i munden.
Jeg kan godt lide nugget humlen, ved jeg nu. Og derfor lander netop denne øl også i den gode ende af disse sjove videnskabelige bryg fra Mikkeller.
Karakter: 8/10
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
15. februar 2012 22:38 af Maria
Mikkeller, Hop Series Nugget, 5-6, 6,8%
Alle i denne serie med de 19 “videnskabelige humler” er smagt sammen med min mand, Anton. Det er en diset bronzefarvet øl med et stort, cremet skum. Duften er præget af gran, citrus, let petroleum og malt. Smagen er let til moderat sød og tør med noter af karamel, gran, citrus, frugt og let petroleum, og finalen er let tør.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,125