Vintage Ale 1999 fra Fullers
Vintage Ale 1999
Navn Vintage Ale 1999
Bryggeri Fullers
Første bryg 1999
Øl type Specialty Beer
Alkoholprocent 8,5%

Beskrivelse
Vintage Ale er en ægte klassisk og respekteret flaske øl. Hver årgang er en blanding af årets bedste malt og humle, som giver den unikke begrænsede bryg. Når den er opbevaret på flaske, er det efter at den er lagt på flaske at smagen først udvikles, og fortsætter udviklingen længe efter sidste salgsdato, som bryggeriet er forpligtet til at angive.

Champion temaet blev anvendt endnu engang til denne klassiske Vintage Ale ved brug af Champion Fuggles og Champion Optic malt. Lettere rødlig i farven, er det en fyldig ale med en sherryagtig smag.


Anmeldt af Masn
24. juli 2009 17:48 af Masn
Jamen, så har startskuddet lydt til denne weekends marathon smagning af antikt øl, fra Sims´s g(l)emmer.
Vi er startet ud med feltets ældste deltager, anmeldt af af den ældste i flokken, så det er jo meget passende.
Det er en meget blød og lækker øl, smager som lagret længe i egefade.
Skumlag og humlet eftersmag skal man lede efter, ellers er denne øl, et tydeligt eksempel på, at alder ikke nødvendigvis gør noget/nogen ringere.
Vi vil nu smage os frem til de kåde forårshingste fra 2004 og se om vi kan styre indholdet.
  • Anmeldelsen

Genanmeldt af KilkennY
24. juli 2009 17:43 af KilkennY
Smagning / G2b weekend hos Sims.
Bottle No.: 02019
Øllen bærer præg af måske at være blevet en tand for overmoden, og måske af ikke at have været opbevaret helt optimal. Farven er brun og der er intet skum. Duften er moden blomme, moden blomme og moden blomme. Kulsyren er stort set ikke til stede, og mundfølelsen klistret som lim. Fantastisk!
Smagen er sød, dejlig moden blomme, men slutter desværre af en smule harsk.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ment0
24. juli 2009 17:40 af Ment0
Da Sims lovede at vi måtte tømme hans øl- skab/reol/hylde/bræt – var vi hurtigt ude. Dette har resulteret i fundet af bl.a. Vintage Ale 1999. Øllet, eller hvad vi nu skal kalde væsken, har helt sikkert toppet da man tydelig mærker at blød- og fyldigheden af øllet har været større. Men det er delikat og lækker øl som mange fortjener at smage.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
21. april 2007 21:55 af Sigmund
Flaske nr. 21166, 55 cl, hos Plan B, København, august 2005.
Uklar kastanjenøtt farge, moderat skum.
Vinøs aroma, med rosiner og eik.
Smaken er meget fyldig og rik, elementer av gammel portvin eller madeira, rikelig med eik. Humlet og eiket ettersmak.
Helt klart et øl i toppklassen.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY & Mary
21. april 2007 21:25 af KilkennY
Nu har vi smagt denne øl før, så vi er godt klar over, at der venter os en god oplevelse. Nu er vi spændte på, om øllen kan leve op til minderne.
Vi husker den som meget vinøs, fed og fyldig. Den første mundfuld skuffer os, men øllen er nok for kold, så vi lader den lige stå lidt.
Duften er helt forrygende. En sødmefyldt blanding af nødder, sherry, rom, kandis og tørrede frugter. Smegen er som en mild og blød udgave af rom og sherry. Det er en mørk, sødmefyldt smag, der sagtens kan erstatte en god dessert eller en cognac efter middagen (eller en god gang brygning).
Jo, denne vintage øl lever skam op til forventningerne. En fremragende øl med 8 år på bagen...
NO: 21723
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Jonas
7. september 2006 16:15 af Mr_Bungle
NO: 03517. Drukket i starten af september 2006. Der er tale om en rødbrun vintage ale med et begrænset skum i min udgave. Duften er meget sødlig maltet med en aromahumle hen ad tropiske søde frugter. Første tør er som olie i ens mund og afgiver smagsnuancer i retning af nødder, rosiner, karamel og er samtidig meget vinøs hen ad madeira eller sherry; humlen fornægter sig heller ikke, men det er dog sødmen, der fylder mest. Øllen varmer godt i maven og i svælget, og jeg ærgrer mig over, jeg ikke havde en at dele den med. Det er en af den slags øl, man kan dvæle ved - en rigtig meditationsøl, som en særligt kulørt kender af øllets verden nok ville udtrykke det.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
29. maj 2006 17:12 af Maria
Denne flaske blev indkøbt i Esbjerg i august 05, og er en årgang 1999. Jeg har haft den stående i min kælder her indtil i dag den 25.05.06, hvor den skulle smages. Egentlig var det meningen at jeg ville have smagt den i forbindelse med mit 2 års jubilæum, men der var jeg forkølet, så jeg ville vente til smagsløgene var helt på toppen igen!
Flasken er No. 21752. Farven er mørk rav med et smukt, rødt skær, og skummet er stort og flot gyldent. Duften er maltet med noter af sødme, karamel og aromahumle, der giver noter af frugt. Mundfølelsen er tyk og ret olieret. Smagen er sødlig, maltet (mørke og ristede typer), lettere vinøs (portvin) og har noter af karamel og frugt, især rosin. Der er en god bitterhed, men også stadig en strejf af alkohol, som jeg synes burde være ude af den ved denne alder.
Det er en dejlig øl, men jeg synes denne årgang mangler det allersidste i at være med helt i toppen af de bedste....
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY, Sims & Mary
29. maj 2004 13:45 af Mary
Flaske No: 17649
Duft og smag er en kraftig og kompleks blanding af udefinerbare smagsoplevelser. Vi bevæger os rundt i et spektrum af sødme og bitterhed kombineret med syrlig duft og en altdominerende maltaroma.
Med øllets gyldne, indistinkte og dyndede udseende loves man da også en kraftig smagsoplevelse. Så alt i alt må vi konkludere at Vintage Ale 1999 er en meget tung og kraftig øl, der i både udseende, duft og smag kan anbefales.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,1552734