Cuvée du Chateu 2010 fra Brouwerij Van Honsebrouck
Navn Cuvée du Chateu 2010
Bryggeri Brouwerij Van Honsebrouck
Første bryg
Øl type Belgian Dark Strong Ale
Alkoholprocent 11%


Anmeldt af Wallenstein
19. november 2016 21:42 af Wallenstein
En vidunderlig belgisk årgangsøl, som jeg personligt tipper til at være ens fra år til år (Denne er fra 2012). Ens i årgange men så afgjort forskellig i alder efter lagring. Lagringspotentialet er fantastisk og øllet bevæger sig her i smag fra relativt skarp brændt og sprittet til gærrundt indsmigrende i sit udtryk. En erfaring jeg har fra 3 flasker selv hjembragt fra Belgien og nydt med et års mellemrum. Lagringspotentialet angives på flasken , hvor sidste salgsdag trods mit indkøb for 3½ år siden stadig ligger så langt fremme som april 2018. Skum er der ikke meget af men duften frister med brændt malt, svesker og vanilje. Smagen er rund af de samme elementer plus mørk karamel, lidt gul kagecreme og masser af gær. Fylden er bred og saftig, og de hele 11 %, der i den yngre øl var sprittet, er rundet af til en lækker varme som forener sig fornemt med alle de øvrige indtryk. Den let bitre aromatiske humlingen dæmmer sammen med den brændte malt og en vis syrlighed fint op mod øllets massive maltpræg. En aristokratisk klasseøl som i den grad grænser til det decideret perfekte. Fremragende til fx et ostebord.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,046875