Highlander fra Henninger-Bräu
Highlander
Navn Highlander
Bryggeri Henninger-Bräu
Første bryg
Øl type Other Smoked Beer
Alkoholprocent 5,3%

Beskrivelse
Den fantastiske ølnydelse med den enestående smagsnote fra whisky-malt. En enestående smagskreation og en lukullisk oplevelse for en-hver ølkender. Highlander er en undergæret øl specialitet fremstillet med whisky-malt. Whiskymalten giver øllen dens karakteristiske farve og milde, let røgede smag. Som ved whisky, åbenbarer smagen sig bedst for ken-deren godt kølet på is. Den milde tørre Røgethed, der kendetegner den traditionelle skotske whisky er det karakteristiske kendetegn ved Highlander. Den opstår gennem tørring af malten i røgen fra åben ild. Ved maltningen bliver kornet stimuleret til at spire gennem befugt-ning og ventilering. Gennem spiringen opstår den maltsukker fra sti-velsen, der forgæres til alkohol senere i brygningen. For at stoppe spiringen på et ønsket tidspunkt, tørres kornet i en varm luftstrøm. Førhen var dette kun muligt over åben ild, hvis varme luft inklusive røg blev ledt gennem kornet via et trådgitter. Herigennem opnår high-land whiskies deres karakteristiske røgsmag. Selvom mange malterier har lagt om til kun at tørre med varm luft, er traditionen med at tørre over åben ild bevaret, og traditionen lever i bedste velgående i den skotske whisky-industri.


Anmeldt af Gerhard
4. september 2006 19:57 af Gamlegrå
Købt hos SK discount:

mild røget smag & duft - en anderledes øl m en snert maltwhisky over sig - ikke en man falder pladask for men tror godt m tiden.........
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
16. april 2005 12:01 af Maria
Allerførst vil jeg sige til Kenni at jeg hverken bryder mig om whisky eller har hår på brystet - men jeg kunne altså godt li´ den alligevel

Skummet er flot og ikke helt hvidt, det efterlader en fin blonde. Farven er mørk gylden. Duften er maltet/røget. Smagen er som forventet røget - på en dejlig måde. Anton stod og skulle til whiskysmagning, og han synes den smager som hvis man slikker sine fingre efter at have rørt ved bacon Jeg fornemmer foruden røg også malten og en let sødme på en blomster/honningagtig måde. Røgen kommer igen og er der i varierende styrke i finalen, hvor der er en let bitterhed, der er fint afstemt til denne øl.
Den bør drikkes kold, jeg lod den sidste rest stå lidt og da synes jeg smagen bliver for maltet.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY & Mary
20. marts 2004 01:01 af KilkennY
Den røgede smag rammer dig ved første mundfuld og fører dig straks til det skotske højland. Duften leder tankerne hen på de klassiske islay [ajlu] whiskyer, som i bearbejdningen af malten også ligner den proces der bruges til fremstillingen af denne karakteristiske malt-whisky-øl. Den røgede duft og smag går fint i spænd med den ravgyldne, nærmest flammende, farve, hvorpå skummet bliver liggende som en fin, hvid dug.
"Highlander Finest Whisky Malt Beer" -en ølkombination, som er enhver øl- og whiskyelskers drøm...
NB: for ikke-whisky-entusiaster er denne øl en prøvelse, der kræver flere hår på brystet end den kvindelige halvdel af undertegnede ligger inde med
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

7,617188E-02