Black Ice fra Aarhus Bryghus
Black Ice
Navn Black Ice
Bryggeri Aarhus Bryghus
Første bryg 2010
Øl type Eisbock
Alkoholprocent 8,5%

Beskrivelse
Black Ice er vores seneste kreation. Den er inspireret af de tyske Eis-Bocks, her i en mørk udgave. Smagen kan beskrives som en mildere udgave af vores populære Stout. en begejstret ungersvend udtalte ved første smagning: "Der er fest i min mund!"

Øllen holder 8½% alkohol og vi forventer at den vil udvikle sig på flaske, forudsat mørk og kølig opbevaring. Under disse forudsætninger mener vi at den kan holde sig til og med 2012. Smagen vil i denne periode udvikle sig og modne. Humlebitterheden vil aftage og den underliggende sødme vil dominere. Lige nu anbefaler vi øllen til kraftigt krydret mad eller god rockmusik.


Anmeldt af Maria
4. maj 2010 08:50 af Maria
Aarhus Bryghus, Black Ice, 6, 8,5%
Det er en mørk, rødbrun øl med et cremet skum. Duften er præget af blomme, ristet malt, karamel, rosin og let chokolade. Smagen er sød med noter af blomme, rosin, ristet malt, karamel, lakrids, mørk sirup, og den lange finale har en tør, let bitterhed med strejf af appelsin og grape. Det er en spændende og fyldig øl.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,046875