Frelser fra Mikkeller
Frelser
Navn Frelser
Bryggeri Mikkeller
Første bryg 2010
Øl type Specialty Beer
Alkoholprocent 11%

Beskrivelse
Brygget hos De Proef Brouwerij, Lochristi-Hijfte, Belgium.

Frelser er ikke en bock, det er heller ikke en dobbeltbock – Frelser er derimod en trippelbock. Undergæret vildskab med en smag af germansk storhed og flad, fugtige kloster-kælder og tysk præcision. Frelser er som en krokodille, der ligger på lur i det grumsede vand i en af Rhinens oversete bifloder. Farlig, fatal og helt upåvirket af at spille på udebane.
En bock er andet og meget mere end en gusten guldøl. Det er Frelser et godt bevis på.


Anmeldt af Maria
18. september 2010 09:17 af Maria
Mikkeller, Frelser, 6++, 11%
Det er en sort øl med et rødt skær og et stort, lysebrunt, cremet og holdbart skum. Duften er præget af karamel, malt og mørk frugt. Smagen er meget sød, men har passende modvægt fra humlen, og den har noter af karamel, malt, grapefrugt, frugt, tørret mørk frugt, alkohol og finalen er tør og let bitter.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af André
26. marts 2010 16:04 af kask
Farven er mørkebrun med en rødlig glød. Skummet er ganske småt.
Duften er tung af sødme, kirsebær og alkohol. I smagen er der noter af Kirsebær, rosin, blomme, grape.
Karboneringen er meget lav, fylden er tilgengæld næsten overvældende. Alkoholen er tydelig og giver et portvinsagtigt
præg, uden at det bliver for meget. En hel del humle, sørger for at denne undergærede sværvægter ikke bliver for sød
og klistret.
Karakter: 9 ud af 10.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

4,882813E-02