Leffe Vielle Cuvée fra Brasserie de L´Abbaye de Leffe
Leffe Vielle Cuvée
Navn Leffe Vielle Cuvée
Bryggeri Brasserie de L´Abbaye de Leffe
Første bryg
Øl type Belgian Dark Strong Ale
Alkoholprocent 8,1%

Beskrivelse
Leffe Radieuse/Vieille Cuvée kombinerer en meget kompleks smagspalette og den frugtagtige smag af banan, citrusfrugt, koriander og kryddernellike med en mild skarphed. Det er en øl der kan drikkes i stedet for vin, og sammen med sofistikerede og specielle retter.


Anmeldt af André
27. oktober 2008 21:23 af kask
Ravfarvet. Skummet er medium stort og cremet.
Duften er ret neutral, jeg opfanger dog en note af brun farin. Smagen er lettere metallisk og forholdsvis krydret, med noter af koriander og noget andet som jeg ikke helt kan definere, men det virker julet. Andre noter er karamel, rosin og brun farin. Det er en øl med masser af smag og fylde, jeg kunne godt have ønsket mig lidt mindre sukkerpræg, men den smager nu meget godt.
Bedømt ud fra 13 skalaen får den 9.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
24. marts 2008 23:52 af Sigmund
33 cl flaske.
Dyp gyldenbrun farge, ingen disighet, høyt skum.
Aromaen er ikke særlig sterk, men behagelig - preg av gjær og frukt (hermetiske plommer), noe krydder og urter også.
Fyldig kropp med søt smak, likevel ganske myk. Brunt kandisukker, julens fruktkakekrydder og urter er smakselementer som står fram. Noe varme fra alkoholen, men den dominerer ikke.
Et utmerket øl å nippe til!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Ment0
27. april 2007 22:54 af Ment0
Jeg havde jo nok ventet lidt mere, end bare en voldsom sød maltsmag.. Jeg ved ikke hvilke specielle retter den skal nydes til, men solskin og afslapning dur den helt sikkert ikke til. Ja, det er da en flot mørkebrun/rød klar øl, som ikke ligger skul på at der er humle i, men der går ikke lang tid før man glæder sig til den er drukket, og man er kommet videre i Leffe serien...
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
29. september 2006 20:10 af Gamlegrå
Købt hos Løvbjerg

Den bedste fra den lidt kedelige stribe Leffe - sammen m Radiuse - denne har mere "krop " . Mere og spændende frugtige undertoner - en udemærket øl - absolut godkendt
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mr_Bungle
7. september 2005 02:06 af Mr_Bungle
Denne gamle cuvée, der nu stadig er i en ung form, da jeg drak den, har et flot tæt skum med en fin blonde. Duften er krydret og meget ´Leffe-præget´ og smagen på samme måde. Det er en ganske fin øl, men min favorti i Leffe-serien er nu stadig den klassiske brune.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
30. juli 2005 15:26 af Maria
Denne smukke rødbrune øl har et flot og holdbart skum og den dufter af bær og malt. Smagen har en dejlig maltsødme krydret med noter af bær og krydderier. Der er en rigtig fin humlebitterhed, der giver sødmen et fint modspil. Denne og Radieuse er efter min mening klart de bedste fra Leffe.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
17. marts 2005 21:27 af KilkennY
Jeg forstår ikke at InBev, vælger at have samme beskrivelse af denne øl og Radieusen. Denne Leffe, Vielle Cuvée, er efter min mening i en helt anden boldgade. Hvor man i Radieusen kan fornemme de skarpe nuancer, er denne øl noget mere mild og blid i alle aspekter. Smagen synes også at have en snerpende eftersmag, som jeg ikke kan mindes Radieusen.
Køber jeg Leffe igen, vælger jeg helt sikkert Radieusen frem for denne.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,109375