Poperings Hommelbier fra Brouwerij van Eecke
Poperings Hommelbier
Navn Poperings Hommelbier
Bryggeri Brouwerij van Eecke
Første bryg
Øl type Belgian Golden Strong Ale
Alkoholprocent 7,5%

Beskrivelse
Til trods for den høje kvalitet i klosterøllen Het Kapittel, er bryggeriets favorit stadig Poperings Hommelbier.

I området omkring Poperinge, en lille by I det vestlige Belgien, er høstning af humle en vigtig industri og kunst. I den lokale dialekt betyder hommel humle, og derfor er dialekten anvendt ved navngivning af øllen: Poperings Hommelbier. Til brygning af denne øl, anvendes en blanding af 3 typer af humle. Herudover, er tilstedeværelsen af humle høj, hvilket forstærker dens smag og forfriskende lettere bitre smag. Hommelbier er en øl som eftergærer på flasken. Denne øl har en unik forskellighed i form af det faktum at der er tale om en fuldstændig naturlig øl. For at kunne kontrollere gærresten i øllen, skal den serveres forsigtigt i et glas, allerhelst ved en temperatur mellem 6 og 8 grader. Det kan anbefales at flasken står op, og opbevares på et koldt sted, indtil den har opnået den ønskede temperatur.


Anmeldt af Ment0
10. juli 2008 23:13 af Ment0
Ja, der er jo ikke svært at gætte at denne øl er godt humlet, og det går da også klart igennem i smagen, men mindre end Flying dog’s IPA. Til gengæld så er den lidt høje alkoholprocent ikke ligesådan at finde, men er som mange gode belgiske øl skjult i baggrunden. Øllet har en fremragende mundfylde og masser af smagsnuancer. Godt øl.

ps. Jeg har senere fundet ud af at den er bedre på fad.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
28. maj 2007 16:26 af Gamlegrå
En virkelig positiv overraskelse - en fin blomstret duft m Appelsin - let Honning - bær m.m i både duft og smag og forbavsende let trods de fine %....en som skal købes / smages igen- absolut en fin Belgier mere
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
30. januar 2007 00:20 af Sigmund
25 cl flaske, kjøpt i Frederikshavn.
Svakt disig lys gylden farge, høyt skum.
Fin humlearoma, noen gjærpregete og hvetepregete toner også, hint av sitrus og ananas.
Smaken har dominante humletoner men ikke mye annet, med en relativt snerpende/besk og bitter avslutning. Alkoholen er godt skjult, dette er et forfriskende øl til tross for sin styrke.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Kask
29. april 2006 16:02 af kask
Der er bestemt ikke sparet på aromahumlen, indtrykket er en lys ale med en blomstret humlesmag som er kraftig og vedholdende, der er også lidt noter fra gæren. Den er rimelig sød hvilket opvejes fint af humlen og den relativ høje alkoholprocent,
Den minder lidt om 'Monthy Pythons Holy Grail' fra Black Sheep Brewery, men Hommelbier er klart at foretrække pga. den kraftigere fylde fra alkoholen og gæren.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mr_Bungle
20. juli 2005 00:33 af Mr_Bungle
Dette er den første øl fra Van Eecke, der virkelig er gået rent ind hos mig. Skummet er prægtigt og lang tid om at falde, mens humlen selv fra afstand udviser en suveræn klang af appelsin, koriander og citron, hvilket føres over i smagen. Det er en frisk øl, der går sig perfekt på en varm sommerdag, og den kan serveres kold fra køleskabet uden der går noget tabt i det. Og så er den ovenikøbet ofte til at få relativt billigt, om end i den lidt begrænsede 25 ml. flaske.

  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mai-Britt
22. maj 2005 13:27 af Mai-Britt
Meget grumset i bunden, men har en rigtig flot farve. Jeg synes den dufter meget sprittet, hvilket "stjæler" lidt af smagen. Ellers er den let krydret i smagen, dog trænger dette ikke kraftigt igennem. På grund af den sprittede duft er det ikke en øl jeg har lyst til at drikke igen.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
24. februar 2005 09:52 af Maria
Skummet er flot, farven let grumset gylden. Duften er udpræget humlet, og dette går i særdeleshed igen i smagen, hvor der er svage noter af æble og malt, og der er også en ganske let sødme. Finalen er lang og passende bitter
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,15625