Gouden Carolus Christmas fra Brouwerij Het Anker
Gouden Carolus Christmas
Navn Gouden Carolus Christmas
Bryggeri Brouwerij Het Anker
Første bryg 2002
Øl type Belgian Dark Strong Ale
Alkoholprocent 10,5%

Beskrivelse
I 2002, efter 38 år, blev traditionen omkring brygning af Gouden Carolus Christmas genoplivet. Og reaktionen var forbavsende.

Gouden Carolus Christmas er en kraftig mørk rubinrød øl med karakter og en alkoholprocent på 10,5% ABV. Det er brygget i slutningen af august. Herefter hviler den i flere måneder for at opnå en optimal balance i smag og dufte. Udvalgte urter tilsættes på forskellige stadier af brygprocessen. Der anvendes 3 forskellige typer af humle og 6 forskellige typer af urter og krydderier for at brygge denne juleøl som i en klasse for sig.

Gouden Carolus Christmas en er verdensklasseøl.

I 2004 vandt Gouden Carolus Christmas Sølvpræmie ved 'World Beer Cup' i San Diego, USA i kategorien 'Dark Strong Ale'.


Anmeldt af wallenstein
12. juli 2013 21:22 af Wallenstein
Ja, godt nok er det varmt i disse dage, men derfor fik jeg alligevel lyst til at smage denne, som jeg havde glemt bagerst i skabet. Er du til de stærke krydrede belgiske juleøl og det er jeg, så er denne helt i toppen. Et hav af julekrydderier, gær, kandis, lakrids, en god del annis, lidt nellike, massiv maltsødme og en del mørk frugt plus en hel del af de høje procenter, men vel at mærke uden den bliver sprittet - kun med en dejlig vinøs varme. Her juleøl for alle pengene, og jeg synes faktisk denne her slår klassikeren St. Feuillien, men dog ikke med mange mulehår. Jeg kender kun en belgisk juleøl, der kommer op på siden af denne og måske kan slå den? Det er Scaldis Premium Noël.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
26. oktober 2010 10:55 af KilkennY
Denne Gouden Carolus Christmas fra Brouwerij Het Anker var venligst medbragt af Finn sidst han besøgte os i sommerhuset i Bjerregård. Vi delte den mens vi passivt måtte se til, mens Marianne lukkede den ene gang efter den anden i Rummy Cup.
Øllet er flot plumret brun, næsten som mors sovs der hjemme, og skummet er stor, tykt og lysebrunt med et gult skær. Duften er af alkohol, ristede malte, modne bær og Belgisk gær. Smagen er læskende, sød, fyldig og chokoladeagtig. Eftersmagen forbliver sødlig men overdøves til slut af alkoholen, dog uden på nogen måde at bliver sprittet.

Tak til Masn for skænken og ikke mindst tak til Het Anker for denne dejlige drik.

  • Stemningsbilleder (2)
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
6. juni 2008 11:28 af Maria
Gouden Carolus Christmas/Noel, Brouwerij Het Anker, Belgien, 6+, 10,5%
Det er en mørk rød-brun øl med et flot, cremet skum. Duften er præget af rosin, mørk frugt ristet malt og karamel. Smagen har sødme, noter af ristet malt, kandis, karamel, mørk frugt og rosin. Den er dejlig og kompleks!
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Sigmund
30. marts 2008 22:17 af Sigmund
75 cl flaske, naturkorket i "champagne"-stil. Alk. er 10,5%.
Dyp kastanjenøtt farge, høyt lysebrunt skum, fint "kniplingsbroderi".
Maltet søt og krydret aroma - anis, kardemomme, ingefær, muskat, kryddernellik (?). Toner av eik og lær også.
Smaken er også dominert av maltsødme (for søt) med karamell og krydderier, et visst humle-"bitt" også. Alkoholen er åpenbar, men ikke overveldende. En ganske kompleks øl, men for meget maltsødme holder meg fra å gi den en "topp" vurdering.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
4. november 2006 16:08 af Gamlegrå
Horsens 06
En de mange herlige Belgiske Julehilsener - en behagelig dybde i duften fra d faste skum - smagen r lang og nydelsfuld , m bær - dadler - rosin m.m - ahhh - en af de bedre
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Finn
3. november 2006 22:32 af Finn
Ved ophældingen produceres et dejligt velsmagende skum, som bliver liggende i glasset en rum tid. Farven er mørk rødbrun a la portvin. Duften er som en belgisk juleøl skal dufte: en berusende duft af (jule-)krydderier og en anelse sprit som hurtigt fortoner sig igen, og som heldigvis ikke dominerer i smagen. Det er en øl, som på sin egen måde er lige så karakterfuld som den berømte St. Feullion Noel, og kan man lide denne er der en god chance for at denne øl også vil vække begejstring. Genkøbes for mit vedkommende! Er man til musik a la Rolling Stones opdateret til 2006, kan aflytning af Buckcherry: "15" anbefales til denne øl.
Boysens Vinhandel, Skibhusvej, Odense - prisen kan jeg ikke huske, ca. 50-60 kr.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Claus
23. oktober 2004 18:02 af Egetrae
Gouden Carolus Christmas
Er en meget mørk øl, med en utrolig flot cremet skum, en smugle karamel smag, typisk Belgisk øl. Desværre en for kraftig duft af sprit, smagen er heldigvis bedre end duften en dejlig kraftig krydderen øl der virkelig giver varmen, bør drikkes tempereret 9 – 12 gr. Flaskens anvisning.
Jeg vil anbefale G.C.C til en god julemiddag og bør drikkes langsomt da den ligger tungt i maven.
Den får 4 ud af 10 kapsler.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,1396484