Mikkeller Drikkeriget DIPA fra Mikkeller
Mikkeller Drikkeriget DIPA
Navn Mikkeller Drikkeriget DIPA
Bryggeri Mikkeller
Første bryg 2009
Øl type Imperial IPA
Alkoholprocent 10,1%

Beskrivelse
Mikkeller har efterhånden flere tusinde humlechok på samvittigheden. Ølnørder både i ind- og udlandet har fået stillet den umættelige sult efter humle i Mikkellers mange forskellige bryg. Men selv om Mikkeller er kendt for at være et bryggeri der ikke er bleg for at bruge rå mængder aggressiv humle, så er det faktisk først nu, at der er kommet en Dobbelt IPA i Mikkellers konstant voksende sortiment.
Drikkeriget DIPA hedder den nye humlebombe. Det er Simcoe, Amarillo og Tomahawk humle der banker denne IPA's IBU et godt stykke forbi al sund fornuft.
Knastør og fedtet, ekstrem og i balance, langt ude og lige i øjet - på en og samme tid. Smuk orangegylden i glasset, med et fint cremefarvet skum. Masser af peber og citrus og fersken og frugtsødme i duften. Denne Dobbelt IPA har en smag af grapefrugter og citrus og grannåle der er lige så tyk som julemanden selv. Drikkeriget DIPA fra Mikkeller, har alt det der skal til, at blive humlehovedernes favorit.


Anmeldt af Maria
21. september 2009 09:23 af Maria
Mikkeller, Drikkeriget DIPA, 7, 10,1%
Denne rammer rent ind – woow for en øl!
Den er diset til uklar orange-gylden med et cremet og holdbart skum. Duften er vidunderligt frugtig med noter af citrus, bl.a. appelsin/mandarin, fersken, let ananas og karamel – den er meget kompleks! Den let søde smag har noter af fersken, appelsin, mandarin og anden citrus, melon, let gran, malt og karamel. Den er utroligt kompleks og harmonisk.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

4,736328E-02