Beer Here Jule IPA fra Beer Here
Beer Here Jule IPA
Navn Beer Here Jule IPA
Bryggeri Beer Here
Første bryg 2008
Øl type American IPA
Alkoholprocent 7%

Beskrivelse
Den første øl fra Beer Here kom ud i midten af november. Den var i overensstemmelse med min mission anderledes i forhold til andre danske juleøl.

Med udgangspunkt i den amerikanske India Pale Ale tradition var det en kraftigt humlet lys ale diskret krydret med Curacao appelsinskal og knap så diskret tørhumlet med Columbus humle.

Der blev taget godt imod det humlede bud på en jule øl og den kommer tilbage næste år. Der er dog stadig nogle enkelte kasser tilbage, så hvis du ikke har nået at smage Jule IPA kan du stadig nå det. Send mig en mail eller ring hvis du vil købe. Max 1 kasse per kunde.


Anmeldt af Maria
10. april 2009 10:43 af Maria
Beer Here, Jule IPA, 7, 7%
Det er en diset, bronzegylden øl med et cremet skum. Duften er præget af gran, fersken og anden frugt, citrus og karamel. Smagen har en let sødme og noter af karamel, citrus, hvoraf en del er appelsin, fersken, melon, karamel og en tør, frisk og passende bitterhed finalen.
Den er utroligt velbalanceret og meget dejlig.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af André
25. marts 2009 16:34 af kask
Orange fremtoning. Skummet er middelstort og cremet. Duften rummer kraftige noter af fyrnåle, enebær og citrus. Smagen byder ligeledes på førnævnte noter, andre indtryk er grape, garvesyre og appelsin. Kroppen er meget fyldig. Alkoholen anes knapt nok.
Det er en kradsbørstig IPA, som godt kunne bruge lidt mere elegance.
Bedømt ud fra en skala fra 0 til 10, giver jeg den 6.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gamlegrå
28. februar 2009 12:28 af Gamlegrå
Finale ølsmagning DØE Thisted
Let grumset udssende - meget klart allerede i duftene mens vi hældte op at ved tørhumlingen har han rystet på hånden - meget tydelig Grape agtigt humle angreb - humlen r dominerende og lader lige en smule karamel titte frem i baggrunden - samme gør sig gældende i smagen der hvinende ren og markant - en anderledes Juleøl - mildt sagt - vil foretrække den i sommervarmen næste gang
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

9,570313E-02