Guinness Foreign Extra Stout fra Guinness
Navn Guinness Foreign Extra Stout
Bryggeri Guinness
Første bryg
Øl type Foreign Extra Stout
Alkoholprocent 7,5%
Beskrivelse
Bryggeri Guinness
Første bryg
Øl type Foreign Extra Stout
Alkoholprocent 7,5%
Beskrivelse
Guinness Foreign Extra Stout er den kraftigste i smag og styrke. Den kan kun købes som en øl med et højt alkoholindhold solgt på flaske, og har en kraftig egetræsagtig kompleks smag. Da vi begyndte at eksportere Guinness til de oversøiske markedet, blev øl normalt solgt med en fylde på 1.078 grader, som var mere end rigeligt alkoholmæssigt så produktet kun overleve den lange rejse. Indtil 1962 var alle Guinness Foreign Extra Stout der blev solgt i hele verden, brygget og lagret i store egekar i Dublin før afskibning til eksportmarkederne.
I dag, fastholdelse smagen og alkoholen ved brug af moderne teknologi. En stout der bliver drukket i Samoa smager af det samme som en Guinness Foreign Extra Stout solgt i Asien, Afrika og Caribien, hvor det er en integreret del af den lokale kultur. Guinness Foreign Extra Stout kan også købes i Storbritannien.
I dag, fastholdelse smagen og alkoholen ved brug af moderne teknologi. En stout der bliver drukket i Samoa smager af det samme som en Guinness Foreign Extra Stout solgt i Asien, Afrika og Caribien, hvor det er en integreret del af den lokale kultur. Guinness Foreign Extra Stout kan også købes i Storbritannien.
25. august 2011 21:21 af Sigmund
| 60 cl flaske, fra en hjørnebutikk i London. Alk. er 7,5%. Svart farge, moderat lysebrunt skum. Moderat røstet aroma, hint av tjære, kaffe og sigarkasse, også et touch av brent gummi. Røstet smak, toner av kaffe, en viss syrlighet. Humlet og røstet bitterhet i ettersmaken. Senere notat: Også smakt versjonen som brygges i Kamerun, som ikke er listet som et eget øl (samme navn og alkohol%, ingen spesielle kornsorter nevnt som ingredienser). For meg virket likevel aromaen mer søtlig med toner av karamell, og smaken virket også noe søtere enn den irskbryggede versjonen. |
23. august 2011 22:38 af KilkennY
 | Fra Masn 's og Mento's englandstur i 2011. Guinness foreign ekstra stout anno nu, er mere mild end tidligere smagt. Farven er sort. Skummet gulligt og stort og vedvarende. Duften af chokolade, svag røg og aroma humle. Smagen er lækker fyldig og eksplosiv. Super øl der burde være alle mands eje......... |
8. september 2010 13:55 af Ment0
 | Jeg vil gerne indrømme det fra starten - denne anmeldelse er partisk og jeg har intet imod det! Jeg syntes det er en skændsel for frihandlen, og andre tilhængere af denne øl, at den stort set ikke kan købes nord for ækvator. Men, så er det er jo fantastisk at have gode venner der deler ud af godt øl, og havde det ikke været for KilkennY & Mary, samt de gamle flyhåndbagageregler, så havde jeg nok ikke smagt så mange Foreign Extra Stouts som jeg har. Øllet, som kun bliver bedre af at lagre, må være noget af det tætteste man kommer på en den ultimative Imperial stout. Den duft og smag der møder en, er et sammensødium af store modne blommer, mørkristet kaffe, chokolade, Barbadillo sherry og Portvin Andresen. Mundfølelsen er ligeledes i topklasse, og man fornemmer en sjælden fyldighed. Denne øl er for mig noget af det ypperste indenfor stouts, men den skal lige have nogen år på hylden inden den drikkes. Den sidste jeg smagte havde fået over 5år, og det er måske lige til den gode side. |
8. september 2010 08:13 af KilkennY
 | Måske verdens bedste øl. Den holder sig i hvert fald nok i top 5, når vi taler om øl der har været tilgængelige i mange år og stadig produceres. Guinness Foreign Extra Stout fra Guinness, er når den er vellagret (læs: har stået over 5 år i vores øl-kælder), noget af det lækreste, tykkeste, mest modne sorte gudedrik der kan opdrives. Duften er af tyk af kaffe, overmodne frugter og portvin. Smagen er chokolade, igen moden frugt, portvin/sherry, og ganske enkelt helt majestætisk. Mundfølelsen er fed og klistret og slutter af med en god fornemmelse af alkohol og svag bitterhed. Karakter: 9,4 pil op ud af 10 mulige. |
13. marts 2009 13:42 af kask
| Nydt i Kenya på Hotel Sitet i Iten. Sort med rødbrunt glød. Den skummer voldsom i glasset, selv om carboneringen er ganske lav. Til denne udgave er der tydeligvis ikke brugt nitrogen men ganske almindelig kulsyre, hvilket fjerner ldt af charmen ved denne stout, som ellers er kendt for dets ekstrem bløde og nærmest flødeagtige mundfølelse. Duften som formodentlig er meget vag, kan jeg ikke fange, da der i skrivende stund bliver brændt plastik af i nabolaget :-/ Smagen byder på lakrids, mørk chokolade og en skvæt kaffe. Den forholdsvis lange finale er tør og syrlig. Kroppen er middelfyldig. Den er ikke fremragende, men dog meget behagelig. Sjov nok er der mange Kenyanere der foretrækker at få deres øl opvarmet til 25-grader. Jeg valgte nu at få den i en nedkølet udgave. Bedømt ud fra den gamle 13 skala giver jeg den 9. |
20. november 2007 08:27 af Gamlegrå
| En af de sidste hjembragte fra ferien Kulsort olieret og fed.........dette var første indtryk vi fik - Eng lakrids - pibetobak (?) - mørk mørk mørk chokolade - Nordsø olie mente et vittigt hovede ozze Da ingen af os var rigtigt vilde m den alm var vi spændte på første mundfuld : Tydelig Lakrids . Kaffe . "fed" Kakao . Faktisk smager den ganske dejligt var vi enige - og flasken r utrolig flot ozze . Hvis man r bange for den alm ( som jeg er ) så prøv denne istedet |
25. februar 2007 17:23 af Mary
 | Nu er det efterhånden længe siden, vi slæbte denne kasse Foreign Extra med hjem fra Paris. Vi fandt et par stykker på køl hos den lokale døgn-kiosk i Latinerkvarteret i sommeren 2005, og da vi spurgte den rare ejer, om han havde flere, kom han slæbende med en papkasse. Vi diskuterede lidt sammen, om vi nu havde plads til dem i vores kuffert (vi var i flyvemaskine); vi havde jo allerede købt en del øl. Vi besluttede os for at tage chancen og betale bøden for den evt. overvægt (vægten sagde 5 kg overvægt, men den søde fly-dame vinkede os bare videre). Det var jo ikke hver dag, man faldt over disse gude-øl. Da vi sagde, at vi tog dem alle, fik vi straks nedslag i prisen, så det endte på 2 Euro pr. stk. I dag kom tidspunktet så, hvor vi tillod os selv at smage en af disse højt skattede stouts fra lageret i kælderen. Og hold da op, hvor er der sket meget, siden vi smagte den sidst. Den er blød, rund og frugtig. Mundfølelsen er fed og portvinsagtig. Duften er vinøs og tung af blomme. Smagen er ganske enkelt helt vidunderlig! NB: Vi er ikke helt sikre på, præcis hvor gamle de flasker vi har på vores lager er, men på den flaske, vi lige har drukket, står der EXP. 24 FE 2007, så den må lige være over sidste holdbarhed ifølge producenten. Ifølge vores udregninger er der 2 års holdbarhed fra produktion til udløbsdato. Kære Bo Aakjær: Hvorfor i al verden kan man ikke købe disse øl i 6700, Danmark? |
11. april 2006 15:32 af Janchik
Jeg kunne ikke have beskrevet det bedre end Maria her lige har gjort. Fantastisk duft af tørret mørke frugter, chokolade, og en let syrlighed. Læg her mærke til at øllen er syrlig til en vis grad. Dette kommer af surmæskning. DVS man forberder en del af masken et par dage til en uge før den egentlige brygning. Man mæsker som normalt, men udmæsker ikke. Siden lader man det bare stå så det bliver godt og grundigt surt i duften. Siden tager man anden portion af den smalede maltmængde og mæsker det som normalt og når man udmæsker tilsætter man så sin surmæsk. Jo mere surt det er desto bedre surmask får man. Det siges at hvis man som hjemmebrygger benytter isg af denne metode, så er det bedst hvis kæresten/konen er på vej til at flytte. Øllen er kulsort med et flot kaffebrunt skum (kaffe med fløde refere jeg altid til når jeg siger kaffefarvet). Øllen er fed og fyldig, med en lækker let syrlighed, svesker/rosin, chokolade, let røg, brændte nuancer og en rigtig markant bitterhed som ikke er for nybegyndere |
2. december 2005 21:12 af Maria
| Denne øl har jeg fået af Marianne og Kenni - tusind tak for den Jeg har længe gået og klappet den nede i min kælder, men nu måtte det være.... Det er en kulsort øl med et flot nougatfarvet skum. Duften er præget af ristet brød og svesker. Smagen, uhm, uhm, uhm..... mundfølelsen er tyk og lækker. Smagen er præget af bitter chokolade og lakrids blandet med svesker, lidt røg og sødme og bitterhed fra egefadene. Det er en kompleks og aldeles pragtfuld stout! |
15. november 2004 20:42 af Underscore
| Allerførst! Der er noget virkelig hyggeligt og nostalgisk over den helt sorte flaskefarve sammen med den gulnede, nærmest falmede, cremefarvede etiket. De samme farver går igen i øllet. Lækkert! Selvom den hedder Guinness, ligner den langtfra den traditionelle Guinness, som vi kender på fad herhjemme. Duften er kraftig og minder om mørk, bitter chokolade. Smagen er overvældende. Det er nærmest en voldtægt af smagsløgene, når man skal forholde sig til både sødme og ekstrem bitterhed på én gang. Vi bevæger os rundt i en smagscirkel af brændt kaffe, mørk engelsk lakrids og bitter chokolade iblandet den traditionelle Guinness stout. Bitterheden er snerpende i eftersmagen. Hver gang man synker, selv længe efter man har taget en mundfuld af dette vidunderlige bryg, får man en efterdønning af denne specielle bitterhed. Guinness Foreign Extra Stout kan sagtens matche de store, klassiske Imperial Stouts. |