Mc Chouffe fra Brasserie d´Achouffe
Mc Chouffe
Navn Mc Chouffe
Bryggeri Brasserie d´Achouffe
Første bryg
Øl type Belgian Dark Strong Ale
Alkoholprocent 8,5%

Beskrivelse
En gylden ale, stærk, krydret, lettere humle, og med en udviklende smag.. En naturlig øl, der er sekundært gæres på flasken, er ufiltreret, upasteuriseret og uden tilsætningsstoffer.

Opbevar flasken liggende et køligt sted, beskyttet fra lys. Gærresterne kan enten drikkes eller undlades alt efter smag og behag.


Anmeldt af Wallenstein
2. januar 2016 09:52 af Wallenstein
Ikke nogen typisk belgier. Jeg savner gærsmagen og den normale fedme og fylde her, men øllet er frisk karboniseret og har mange smagsnuancer af lakrids, malt og lidt mørk frugt. Den har som min medanmelder også nævner desværre en mere sukker- end maltpræget sødme, men virker trods de 8 procent ikke speciel stærk og glider forræderisk let ned. Nissen på etiketten synes at antyde en juleøl, hvilket heldigvis narrede butiksbestyreren til at sætte den ned til halv pris her efter jul. Helhedsindtrykket vil jeg konkludere til en god men ikke uforglemmelig belgisk øl. Den er lige over gennemsnittet, men har ikke samme kvalitet som bryggeriets øvrige.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af André
30. november 2009 23:55 af kask
Mørkebrun i farven. Skummet er medium stort og tæt.
Duften rummer noter af karamel, gær og koriander. I smagen er der ligeledes karamel, gær og koriander, andre noter er brun faring og rosin.
Det er en kraftig øl, som skjuler alkoholen ganske fint. Carboneringen er en anelse for voldsom.
Desværre er den mere sukkersød end maltsød, hvilket er noget der trækker ned i den samlede vurdering. Hvis bare de belgier ville skippe noget af al den sukker til fordel for malten. Abbaye des Rocs laver feks. nogle glimrende øl helt uden brug af sukker.
Karakter: 6 ud af 10.
  • Anmeldelsen

Anmeldt af gerhard
3. maj 2007 08:32 af Gamlegrå
På trods af Nissen snuppede vi den i aftes alligevel - en flot farve - flere spændende dufte - vådt brænde ( ? ) - røg - kakao - nødder

Smagen r lidt "grumset " men ganske behagelig når man lige har vænnet sig til den lidt tørre eftersmag
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
14. juli 2006 13:23 af Maria
Endnu en øl serveret til grillfesten her i haven den 08.07.06. Den er mahognirød og har et flot skum. Duften er præget af ristet malt, kandis og karamel, og disse indryk genfindes i smagen, hvor jeg også sporer en anelse harpiks og lidt krydderier samt lidt rosin og anden frugt. Der er en dejlig bitterhed, og det er en dejlig øl, der dog har svært ved at gøre et stort indtryk, når den kommer lige efter Unibroues Fringante....
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,0625