Semper Ardens Weisse fra Carlsberg Danmark
Semper Ardens Weisse
Navn Semper Ardens Weisse
Bryggeri Carlsberg Danmark
Første bryg
Øl type Weizen/Weissbier
Alkoholprocent 5,5%

Beskrivelse
Hugget i granit:
"Semper Ardens" står der hugget i granit over hoveddøren indtil Carlsberg gamle laboratorium – en af Carl Jacobsens sentenser. Den betyder ”altid brændende” og var bryggerens krav til brygmesterens arbejde med øllet.
Semper Ardens er også navnet på det projekt, hvor Carlsberg i samarbejde med flere af sine brygmestre og nogle af landets førende gastronomer har sat sig for at udviklet øllet og øllets samspil med maden.

Brygmesteren:
Christian Luxhøj er 33 år. Efter endt uddannelse som civilingeniør i kemi, blev han ansat på DTU som forskningsassistent. Herfra kom han til Carlsberg som brygmester trainee, og blev uddannet brygmester fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole i 1997. Herefter arbejdede han som Brygmester i produktionen på Fredericia Bryggeri A/S på både tap- og brygsiden af ølfremstillingen, og blev senere kvalitetschef på Bryggeriet. Siden efteråret 2000 har Christian Luxhøj arbejdet i Produkt- og Procesudvikling på bryggeriet i Valby, hvor han har haft fornøjelsen af at udvikle Weisse.

Smag:
Weisse er en hvedeøl brygget på over 50% hvedemalt samt en blanding af tre typer bygmalt. Øllet er gæret med en overgær, der udviklet hvedeøllens karakteristiske nellikearoma, og øllet er ikke filtreret. Sent i bryggeprocessen er der tilsat friskpresset saft fra efterårets høst af økologiske danske Bramley og Belle de Boskoop æbler. Duften har toner af nelliker, korn og æble som underbygges af de fine citrusaromaer fra Saaz og Hersbrücker humle. Øllet har en friskhed og et fast skum, som er karakteristisk for hvedeøl.


Anmeldt af Gerhard
28. april 2008 07:29 af Gamlegrå
Løvbjerg 20 kr
Flot og skummende bryg - en god letgrumset farve - dufter af banan - hvede - sød appelsin .
Den har en for danske hvedeøl en herlig fyldig smag som efterlader en velsmagende hinde i munden
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
19. april 2008 11:09 af KilkennY
Denne utrolig smukke Semper Ardens Weisse blev købt i fakta for en rund tyver, og den er alle pengene værd.
Øllet står flot lyst i glasset med et orange skær, og skummet er stort og hvidt. Det sidste indhold fra flasken hænger som gardiner i glasset, så det er helt tyske/østrigske standarder.
Duften er frisk og frugtig hen af citrus og banan. Smagen er frisk, hvedet og en anelse humlet. Det eneste som skuffer en lille smule er afslutningen, hvor jeg synes at den vander lidt for meget ud.

Semper Ardens Weisse er efter min mening den bedste dansk producerede weissbier til dato, og står den på hylden til fornuftige penge bør du lige komme et par stykker i kurven…
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
17. april 2008 09:20 af Maria
Tak Inger, det var en dejlig overraskelse. Det er en varmt gylden og uklar øl med et flot skum. Duften er præget af nellike, koriander, banan, hvede og let frugtig sødme. Smagen har en behagelig, rund sødme, noter af nellike, banan, gær, hvede, frugt og helhedsindtrykket er en ret fyldig, blød, letdrikkelig og charmerende weiss - dejlig!
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,078125