Semper Ardens Cerise fra Carlsberg Danmark
Navn Semper Ardens Cerise
Bryggeri Carlsberg Danmark
Første bryg
Øl type Fruit Beer
Alkoholprocent 8,3%

Beskrivelse
Hugget i granit:
"Semper Ardens" står der hugget i granit over hoveddøren indtil Carlsberg gamle laboratorium – en af Carl Jacobsens sentenser. Den betyder ”altid brændende” og var bryggerens krav til brygmesterens arbejde med øllet.
Semper Ardens er også navnet på det projekt, hvor Carlsberg i samarbejde med flere af sine brygmestre og nogle af landets førende gastronomer har sat sig for at udviklet øllet og øllets samspil med maden.

Brygmesteren:
Brit Bertram er 31 år, kemiingeniør og uddannet brygmester fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Herefter blev hun ansat hos Carlsberg A/S, hvor hun hovedsageligt har arbejdet i produktionen, både på Wiibroe, Tuborg og Carlsberg, og 1 år som rejsende brygmester til datterselskaber og licensproduktionssteder. Hun har arbejdet i produktudviklingsafdelingen i knap et år, hvor brygmestrene har til opgave at udvikle nye øl. Brit har været ansat hos Carlsberg A/S i 6 år.

Smag:
Smagen af kirsebær og en let duft af mandler.
Cerise er et stærkt bryg, brygget på de danske Stevns kirsebær, hvilket giver øllet en afrundet kirsebærsmag, og, sammen med den mørke karamelmalt, en flot rød-gylden farve. Humlen er en relativ ny sort, Simcoe, fra Yakima i U.S.A.
Dens særlige, let citrusagtige, karakter går fornemt i spænd med kirsebærrenes aroma. Humlebitterheden er holdt på et beskedent niveau for ikke at virke forstyrrende på kirsebærrenes sødme og syrlighed. Man vil i øvrigt kunne fornemme en svag duft af mandler eller marcipan, fordi der i kirsebærekstrakten har været en mindre del kirsebærsten.


© g2b.dk

0,03125