Carls Special fra Carlsberg Danmark
Carls Special
Navn Carls Special
Bryggeri Carlsberg Danmark
Første bryg
Øl type Wiener
Alkoholprocent 4,4%

Beskrivelse
Carls Special har en klar, mørkgylden farve, der skyldes anvendelsen af münchener-, karamel- og chokolademalt. Den lidt brændte karakter kommer til udtryk i øllets aromaer som noter af mørk karamel. Carls Special er en fyldig øl med en fin balance mellem alkohol og sødme og en karakterfast bitterhed i eftersmagen.


Genanmeldt af KilkennY
6. maj 2015 21:20 af KilkennY
Carls Special nydes til Champions League semifinalen mellem Barcalona og Bayern. Fantastisk kamp. Og samtidig fejres det nye hygge-/ og læsehjørne i stuen, hvor en ny/gammel lampe er kommet frem for at skabe lidt hyggestemning. Tak for lån til faster Ole.
Farven er mørk rav/kobber og skummet ligger som en fin hvid dug på toppen. Duften er sød af Cara malte, krydr, humle og samtidig en smule mørk rist. Smagen er sødlig, men heldigvis ikke for sød. Den er mere moderat i sødmen, end eksempelvis en almindelig Classic, hvilket nok skyldes at sødme afdæmpes en smule af den før omtalte mørke ristede malt. Afslutningen er mild, en anelse tør og faktisk ganske lang.
Dejlig bøt-bajer, som passer godt til fodbold i TV, efter en kamp eller til en god bog i skæret fra en hyggelig gammel lampe.

  • Stemningsbilleder (2)
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY
24. august 2010 07:43 af KilkennY
Carls Special i dansk dåseudgave.
Smagt i forbindelse med nedlægning af advarselsbånd over nedgravet stikledning i Bjerregård. Pausen var tiltrængt, da temperaturen havde rundet de 30 grader, så den kolde øl var også kærkommen. Smagen synes jeg ret godt om. Den er sødere end de Classic øl jeg til dato har smagt, men på en velkombineret maltsammensat måde. Den er mere krydret, og af til synes jeg den virker en smule røget, men røget malt tror jeg nu ikke de har anvendt, så hvor det kommer fra ved jeg ikke.

God øl der som oftest kan findes til en god skilling.

  • Stemningsbilleder (3)
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Gerhard
19. oktober 2007 14:03 af Gamlegrå
Let sødlig præget af duft - en ok skumhat - en smule Humle i duften . Smagen r ikke så markant som man kunne håbe efter reklame ordene bag på flasken - en ok let sødlig bælleøl - at den vandt Ølvalget i tidernes morgen , siger vist mere om udvalget end kvaliteten.............
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
24. september 2005 14:58 af Maria
God malt duft og flot skum og mørkebrun farve. Smagen rummer noter af malt, karamel og en anelse chokolade, der ender i en lidt "syntetisk" smag. Passende bitterhed og længde på finalen. Det er ikke en øl, der prenter sig i hukommelsen...
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Mr_Bungle
19. juli 2005 20:03 af Mr_Bungle
Drukket af det flotte Carls pintglas. Man må sige skummet virkelig lægger sig flot i denne øl, helt anderledes end man ofte ser i danske mørke lagerøl. Duften er meget typisk: karamel med lidt humlet karakter oveni. Og smagen følger efter uden at gøre noget stort væsen ud af sig.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,125